Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Vigelands fontæne. Av Hans Dedekam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS DEDEKAM
Guderne nedover; jeg husker ikke om
man så noget til Dværgene; Fenrisulven
var der selvfölgelig. Og omkring
Vandet og det hele skulde ligge som
Bassinbegrænsning Midgardsormen, og denne
Orm skulde ligge helt ned på Jorden
med Hodet ind til Vandet og selv
siklende Vand. Mellem Yggdrasils Rödder
randt og piblet Vandet frem på mange
Steder og nedi Bassinet.
»Det er ikke vanskeligt at se
Forbindelsen mellem denne Yggdrasilfontæne og
den endelige. Forresten vil man vist
finde Antydninger til Trægrupperne i
andre Arbeider, f. eks. i et Relief med
nogle Kentaurer, der gaar mellem
Træstammer. Her danner også Stammen
Pillaren, de tætte Forgreninger höit oppe
Kapitælet og Kronen Arkitraven.»
Såvitt Vigeland selv. Som man ser,
har fontænen rötter langt tilbake i
kunstnerens liv. Lysten til at samle sin kraf1
om utföreisen av en mæktig fontæne,
midtgruppens komposition, træmotivet og
forkjærligheten for den gammelnordiske
kunsts og digtnings fantasibilleder, det
er idéer, eller har avfödt idéer, som kan
fölges årrækker tilbake forut for den
endelige fontænens genesis. Også mange
av motiverne i fontænens grupper og
reliefer kan gjenfindes i hans tidligere
produktion. Det vil bli en interessant
opgave for fremtiden at påvise, hvordan
et og samme motiv er blit behandlet på
forskjellige stadier og i forskjellig form
og materiale — i rundplastik eller i
relief, i marmor, bronce eller granit. Idéen
til Yggdrasilfontænen er sprunget av
samme kilde som dragemosaikerne, som
labyrinten med dens båndslyng, som
stengrupperne av mennesker i kamp med
drager, som de fantastiske smijernsgitre
og jerndyr til Nordraakmonumentet og
Vigelands vandspyr til Trondhjems
domkirke. I fontæneyi er det som
kunstneren har villet samle og gi uttryk for
sine kjæreste idéer. Derfor er den også
i denne henseende i sandhet det store
livsverk, hvorom han har koncentreret
sine kræfter. Hvis en kunstners idéer
kunde forfölges tilbake til sine förste
spirer, vilde man vistnok for fontænens
vedkommende finde, at mange av disse er
vokset frem av frö som blev lagt alt i
Vigelands tidlige ungdom, for ikke at si i
hans barndom. WORDSWORTHS ord ’The
child is the father of the man» har også
sin gyldighet for de kunstneriske idéer.
I nærheten av den skole Vigeland gik
i på sit födested Mandal stod der en
skog eller lund av furutrær.1 Disse trær
elsket Vigeland. Her drev han som
gut om og drömte, frydet sig over
sol-flækkene som danset på sandbunden
mellem trærotterne, lyttet til brusen av
havet som rullet ind over den
nærliggende strand.2 Her sanket han
furu-kongler og kastet med dem efter
solflækkerne som flöi fra stamme til
stamme. Når han traf en stamme, smalt
det så tört og kort og lytt, at han blev
ræd, som om han hadde kastet sten på
et alterkors i en kirke. Mon ikke hans
fontænes broncetrær er spiret frem av
minderne om denne hans barndoms
drömmeskog? Mon ikke han har digtet
menneskelivet og sin egen verden av skikkelser ind
mellem broncestammerne i erindring om
den furuskog på hans hjemsted som han
befolket med sin barndoms drömmerier?
I et av fontænetrærne sitter en unggut
med et intagende fint barnehode. Det
er Vigeland selv som gut.
På heien bak det hus Vigeland er
födt i stod to furutrær, et större og et
mindre. Han kunde ligge i sengen og
1 »Furulunden» er nu kjöpt av Mandals
kommune for at bevares som park.
2 »Sjösandene» strækker sig mot vest helt
fra Mandals elvemunding i en stor bue indover
helt til »Hobdeheia», hvor > Helvedeshola>
ligger.
420
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
