Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Grænselandet. Af Peter Alsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Alsted
IV
Dit Land har ligget som den flade Kyst,
den frie Tumleplads for Tidevandet,
der kom derudefra og steg og blandet
sig med hver Ström fra Nord i munter Dyst.
Havet og Aaen brödes, Bryst mod Bryst;
naar Braaddet stilned, sänk der ned paa Sandet
al Havets Frugtbarhed og langsomt danned
den nye Jord til hundredfoldig Höst.
Og prover de at bygge op en Mur
og holde Havet ude, Aaen inde
og göre Stranden öde, Engen sur —
det kan ej lykkes, aldrig nogensinde;
— thi hvem kan spærre Stormen ind i Bur,
og hvem kan Tidevandets Vælde binde?
V
Den Strid, som Du har stridt i tusind Aar,
mens Tidevandet steg og sänk, har præget
Dit Sind, har gjort det varmt og letbevæget
med Staalets Fjerkraft under tunge Kaar,
og nu som fordum frejdig, fri Du staar
langt mer end de, hvem Skæbnen altid hæged,
og ser forventningsfuld og varmt bevæget
men uden Frygt imod de nye Kaar.
De nye Kaar — ak nej, det er de samme
som Du fra Tidens Gry har faaet givet.
Du ved det: Altid ny vil Striden flamme,
og Du vil staa, som Dine Fædre stod,
med aabne Öjne og med frejdigt Mod.
Du ved det: Striden selv er selve Livet.
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
