Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - To Skuespillere. Af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. C. No r mann
en Rolle, hvis Patos og reelle Kraft han
lige lidt magtede, for han var ved at falde
over sine egne Ben, hans Bevægelser
overhovedet var kantede til det
parodiske, helst stod han stille, men saa
stirrede han ud for sig ligesom efter et
fjærnt Ideal, og han talte tykt og
stödvist, var, kortsagt, blottet for den
födtes Selvtillid, tværtimod et levende
Billede paa En, som havde taget al sin
Skyhed for Virkeligheden med sig op
paa Scenen og der udleverede den mod
sin Vilje. Damerne vendte sig fra ham
med overbærende Skuldertræk og
hviskede: Rædsom!
Höedt, Sön af en Marskandiser, der
i de senere gode Pengeaar var paa Vej
til at tjene sig en Formue, var ligesaa
veltalende, som Vennen var ude af Stand
til at udtrykke sig, han fölte sig som
Fisk i Vandet, hvor der var Lys og
Fest, var en vittig Bordtaler, et
fuldblods Studenterforeningsmenneske, som
dansede, spillede og sang sig ind i de
unge Damers Hjærter. Dertil var han,
som enhver begavet Student, livlig
optaget af forskellige Slags Interesser,
maaske dog mest af sin interessante
ydre Person. Medens Wiehe allerede
som Barn havde haft en sand Skræk for
at blive betragtet, kendte derimod Höedt
sit Blik og dets Virkninger. Han holdt
af at tage sig ud; mens han
konverserede kastede han gærne et Öje i Spejlet
og purrede op i sit bölgende Haar og
var i det hele taget svært betænkt paa,
hvad Folk mente og sagde om ham,
han kunde ikke undvære at blive
omtalt, vilde helst staa i stadig Rapport
til Offentligheden, skrev lyriske Digte
om sine Sværmerier eller om Döden,
læste dem op i Selskaber og lod dem
trykke i Dagbladene, tillige gjorde han
sig hurtigt bekendt for sin hvasse Tunge
og en uomtvistelig Evne til at kopiere
Godtfolk fra Gaden eller Teatret. Men
i höjtstemte Öjeblikke, hvor han talte
om sin Fremtid, fölte han sig kaldet til
at være Forkynder og var derfor
besluttet paa at blive Præst. Med
mangen dygtig Prædikant dör der som
bekendt en endnu bedre Skuespiller, men
naar Höedt ikke rigtig kunde
bekvemme sig til at ransage sine Muligheder
for Scenen, der aabenbart slet ikke var
saa ringe, var det vel nærmest af
Hensyn til Folk og navnlig sin Familie, som
han vidste, ventede sig noget mer i det
större af ham. Men han, der var god
Ven med fremragende Skuespillere,
nærmede sig dog af og til til det kgl.
Teater med et Par Oversættelser, som
tiltalte hans Publikum ved deres fine,
»aandfulde» Konversation.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
