Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - To Skuespillere. Af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. C. No r m a n n
stod der Berömmelse om ham en Gang
til, da han næste Foraar ved sin
Iscenesætterkunst hjalp Folketeatret til en Succes
med et fransk Stykke af den Slags, som
det kgl. Teater maatte betragte som
overstaaet. Spillet var alligevel tabt for
stedse, han var blevet en Månd, man
ikke regnede med, og da han paa
Vennernes Ansigter kunde læse, at hans
Saga var ude, fik hans Selvtillid sig et
Grundskud.
Skræmmet og sky trak han sig
tilbage fra Tilskuerpladsen, derpaa fra
Stamknejpen, hvor selv de yngste sneg
sig væk, naar han sad og diskuterede i
det uendelige om de ubetydeligeste Ting
paa Dagsordenen, endelig fra Gaden. En
Tid holdt han sig til Ströget omkring
sit Hjem paa Nörregade, indtil han en
skönne Dag heller ikke turde vove sig
saa langt ud og spærrede sig inde paa
sit Værelse, hvor han vandrede op og
ned, men naar Mörket faldt paa, stjal
sig til at se ned paa Mængden, der
strömmede ind i det oplyste Folketeater
lige overfor. Han betragtede sin Verden
bag et Gardin! og mon han dog ikke
trods alt har fundet Fred i denne Form
for Tilværelse, da Döden kom over ham
den 22:de Marts 1885? —
I de sidste Aar inden Tilbagetoget
elskede Höedt at oplæse Andersens
Eventyr om Den lykkelige Familie, som dör
i fornem Tilbagetrukkethed af Mangel
paa Forbindelse med Livet rundt om,
for han følte sig jo i Slægt med den.
Indenfor det lille voldomkransede
København, der var optaget af æstetiske
Interesser, hvor hver anden var Digter
eller Filosof, Skuespiller eller Kritiker,
havde han følt sig hjemme som mer
eller mindre aktiv Betragter. Men naar
han alligevel blev mere, naar han
omsider gav sig i Lag med den Skinverden,
som Scenen er, saa var det fordi andre,
hans Venner eller Bekendte satte Blus
paa hans Forfængelighed eller onde
Samvittighed. Ti af Naturen var han
jo heller ikke anlagt til at föle sig hjemme
der, hvor kun de födte vokser med
Aarene, tiltrods for at de föler sig lede
ved mange vrange Forhold, mens han
tovede, forsagede og til Slut kresede om
sine gode Fortsætter.
Men denne Månd, der i mangt og
meget minder om en af de hidsigt
selvransagende og i Bunden golde Naturer
hos Henrik Ibsen, som han karakteristisk
nok ikke kunde lide, om Bisp Nicolas,
tilhorer trods alt Historien, som trofast
Ven af Michael Wiehe, der skylder hans
Stræben mod Virkeligheden sit andet
Gennembrud, og saa som den, der ledede
Fru Betty Hennings ind paa det eneste
rette Spor i Skuespilkunsten,
Naturlighedens og dermed forberedte hendes
Bane som betydelig Fremstiller af Ibsens
Kvindeskikkelser.
Literatur-.
E. Brandes: Dansk Skuespilkunst. 1880. .
J. L. Heiberg: Et Liv genoplevet — (Udg. 1904.)
J. L. Heiberg og A. F. Krieger: En Brefvexling. I—II. 1914—15.
Th. Overskou: Den danske Skueplads. VI—VII. 1876.
Breve fra danske Skuespillere og Skuespillerinder. Den nyere Tid. Udg. af R.
Neiiendam 1912.
Illustr. Tidende. 29. 3. 1885.
Politiken. 24. 3. 1885.
Private Oplysninger.
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
