Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Et nyt Platonportræt. Af Frederik Poulsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik Poulsen
Værk om Platon, hvor han siger: »Man
vogte sig for at anse det kendte gnavne
Hoved som fyldestgörende, det som den
moderne Indskrift netop derfor havde
döbt med Navnet Zenon. — Det kan
ikke være andet, end at der maa være flere
Platonbuster bevarede; Arkæologerne maa
kun se sig godt om.»
Et godt halvt Aar efter, at dette
Værk var trykt, har jeg, der længe har
delt den almindelige Utilfredshed med
den vatikanske Platontype og troet paa
Muligheden af at genfinde Kopier af
andre, samtidige Platonbilleder, endelig
haft Held til at opdage et
Platonportræt, der vil kunne tilfredsstille alle
Krav om et fyldestgörende Billede af
denne Aandernes Fyrste.
Det findes paa Herresædet Holkham
Hall i Norfolk i England, berömt ved
sin fortrinlige antike Skulptursamling,
först og fremmest ved sit kendte
Thu-kydidportræt. Hovedet, anbragt paa en
Herme med moderne Inskription, er
ind-köbt i Italien i 1752 ved Arkitekten
Brettingham til den i:ste Jarl af
Leicester og staar höjt paa en Sokkel, slet
belyst og gulnet af Tobaksrög i Slottets
Smoking Room. Bustehermen, der er fra
i8:de Aarh., bærer baade paa Latin og
Græsk Indskriften: Lysias paa venstre
Side. Det er ikke hverken sidste eller
eneste Gang i den nyere Tid, at
Platons og Taleren Lysias’ Portrætter er
bleven forvekslede. Moderne restaureret
i Hovedet er Næsetippen og noget af
venstre Ore. Overfladen er slemt forvitret
og slidt, særlig Baghovedets Haarmasse.
Boretekniken i Skægget viser, at det
er en romersk Kopi fra 2:det Aarh.
e. Kr., men en Kender ser ved förste
Blik, at en græsk Original fra 4:de
Aarh. f. Kr. ligger til Grund.
Ligheden med det allerede kendte
Platonportræt er umiskendelig. Den
aabenbarer sig i Pandehaarets Form og
Fald, i den brede Pande med det
ensartede Forlöb af horisontale og
vertikale Rynker, i Overskæggets Linier og
Hageskæggets Bredde og Længde. Men
smaa Variationer fornyer de kendte
Træk: Panderynkerne vibrerer truende,
en Pandelok er svungen, Overskæggets
Linier knitrer som Lyn, og i Kinderne
har Liv og Lidelse plöjet dybe Furer.
Af selve Næsen er tilstrækkelig bevaret
til at vise dens Form: smalrygget, med
dyb Sænkning ved Roden og krummet.
Det er en asgte Aristokratnæse og helt
individuel, ikke bredrygget, rolig,
stiliseret som i de andre bevarede
Platonhoveder, hvor Resterne af den antike
Næse nu og da tillader en Slutning.
Det er netop dette individuelle Præg
i Forbindelse med det stærkt
temperamentfulde i Udtrykket, der giver
Hovedet fra Holkham Værdi. Der er ikke
et stille Gravportræt som den kendte
Type, men Billedet af et levende,
lidenskabeligt, fornemt og aandeligt bevæget
Menneske.
Platon er i dette Billede gammel.
Det er altid farligt at foreslaa en præcis
Datering for et græsk Portræt, men skulde
man nævne nogen Tid, paa hvilken Alder
og Udtryk vilde passe, maatte det blive
umiddelbart efter Vennen Dions Drab i
Syrakus i 353 f. Kr., der traf Platon
dybest i Hj ærtet og var samtidigt med
perfide Angreb paa hans Filosofi, som
han besvarer i höj og hellig Vrede.
Det er særligt i det berömte 7:de Brev,
denne Platon taler til os. Kraftigt
tilbageviser han Troen paa, at en
almindelig Elev efter en kortere Læretid
skulde være i Stand til at fatte Kærnen
i hans Lære og hans Viden. Den giver
hverken det talte eller skrevne Ord, den
er som Aabenbaringen af en pludselig Ild,
der, naar Gnisten tænder, slaar op i
Sjælen og derefter i Fremtiden nærer
sig selv. Alt hvad vi skriver, er dog
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
