Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Norske helleristninger. Med et tydningsforsök. Av Just Bing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske helleristninger
Helleristning paa S p or ane s i Rauland,
Telemarken. Norge. Efter Coll.
mener at kunne se gudebilleder paa
helleristningerne. Ganske vist, man kan
tyde en ting, saa man forstaar dens
mening, men derfor ikke være viss
paa om den skal anvendes paa levende
eller döde. Det svarer, om jeg saa maa
si, til den modus verbet skal sættes i:
er det til de döde, skal det hele staa i
optativ, overfor de levende kan det staa
i indikativ. Selv Ægyptens graver taler
ikke bare om döden, men ogsaa om
livet. Dödskulten har været et skapende
moment i helleristningernes
tilblivelseshistorie, det har Dr Ekholm smukt
utviklet, men den har neppe været alt.
De kampbilleder vi oftere möter, kunde
vel være seiersminder, som skal vidne
for de nye slegter, hvad hine kjæmper
hadde virket og stridt. Det kan meget
vel forenes med en oprindelig dödskult,
det kan være til ære for de döde, men
det blir ialfald en dödskult som vender
sig mot det der er skeet i livet. For
mine tydningsforsök spiller forskjellen
mellem de levende og de döde ikke
nogen avgjörende rolle. Jeg har trodd at
kunne skjelne gudeskikkelser, det er
naturlig i dem at se de levendes guder,
men de levendes guder har vel ogsaa
beskyttet de döde. Inden jeg imidlertid
gaar over til at tyde et par slike
skikkelser, skal vi ta et kort overblik over de
sydskandinaviske helleristninger i Norge.
Det rike ristningsfelt i Bohuslen naar
som bekjendt like op til den norske
grænse, og det fortsættes paa den
anden side av den op til Glommen i den
sydlige del av Smaalenenes amt,
navnlig er Skjeberg prestgjeld rikt paa
ristninger. Ogsaa paa den anden side av
Kristianiafjorden forekommer
helleristninger spredt hist og her, og de findes
inde i landet ved Tyrifjorden paa
Ringerike og i Rauland i Telemarken. Men
saa finder man helleristningerne först
igjen paa den anden side av Lindesnes;
i Stavanger amt er der en hel række
av dem. I Bergens stift findes bare
nogen enkelte her og der. Men
derimot er der i de senere aar fundet
adskillige ristninger omkring
Trondhjems-fjorden. De strækker sig op til den
nævnte ristning paa Tjöttö i Nordland,
og den store Bardalsristning som vi
allerede har hat leilighet at omtale er en av
de mægtigste helleristninger i hele Norden.
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
