Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Liter a tur
for alle Naturens Ejendommeligheder, for
alle Dagliglivets Foreteelser paa Landet
frem, og han formaar at levendegøre sine
Iagttagelser, at give dem Poesiens Stempel
og det dybe Perspektiv. Der findes i dette
nye Bind af den store Roman-Cyclus et
Træk, som tydeliggør, hvad her er blevet
sagt om Anderren Nexøs
Skribentegenskaber. En Dag, da der er Foraar i
Luften, da Marken er »som hævet Dejg at
træde paa», og Lærkerne synger over den,
haster Ditte hen over Markerne. »Vandet
var ikke sunket endnu paa de lerede
Steder, hvert Øjeblik nappede den opblødte
Jord en Træsko af hende; hun maatte staa
paa et Ben, mens hun sled den løs.
Jorden holdt fast paa Træskoen som en
graadig Sugemund, og naar den endelig
gav Slip, var det med et højt Suk, som
fik hende til at le».
Hvor er denne lille Skildring levende,
hvor er den set — man kan ligefrem høre
Træskoens Suk i den opblødte Jord —
hvor er den typisk for hele dette
Forfatterskab, saa ægte dansk baade i Kolorit og
Psykologi, et Udsnit af Almuens Liv med
et Mylr af tiende og talende Skikkelser, i
Vinterblæst og Sommersol, i Hverdagens
stumme Tilskikkelser og i den sjældne
Festdags plumpe Overgivenhed.
Det gaar Ditte, som det maa gaa et
saadant lille Væsen, der tidligt har maattet
staa paa egne Ben og sørge for sig selv.
Hun, der har været som en Moder for
sine smaa Søskende, bliver selv Moder.
Som Værket langsomt skrider frem,
fortætter det sig mere og mere til en
Samfundsskildring paa bred Basis, en værdig
Prøve paa moderne dansk Prosafremstilling.
Beundringsværdigt er Emil Rasmussens
Forfatterskab ved, at det omspænder saa
vide Felter. Det moderne Italiens og det
moderne Polens Skildrer har nu vendt sig
mod det moderne Tyskland i Krigens Dage
og opruller i »Det store Kaos» i rask
Følge en Række Billeder fra
Samfundsforholdene i München i den hektiske,
livs-graadige Tid, da Menneskene følte Livet
som saa usikkert, at de vilde tømme
Nydelsernes Bæger til Bunden. Emil
Rasmussen ejer en blandt danske Forfattere
saare sjælden Evne til hurtig at kunne
hensætte en Figur, saa den agerer og
handler — hans skikkelsedannende Evne,
hans lydhøre Iagttagelse er ualmindelig.
Han er den fødte Romanforfatter —- i
hans sorgløse Produceren er der noget,
som kan minde om Henning Berger, saa
forskellig deres Idékreds end er — han
er aldrig i Uro for at finde Stof, Dagen
og Vejen skænker ham det i rig Fylde,
og han omsætter det med Behændighed,
omsmelter det hurtigt efter sit Behov og
har Verdensmandens Evne til at indleve
sig i fremmede Forhold.
Han er ingen Underholdningsskribent
af Dusinet — der ligger Erfaringer og
Oplevelser til Grund for hans Bøger,
Studier og Rejser gennem månge Aar fra
Ungdommen af. Han er vor Literaturs
udprægede Kosmopolit. Medens andre stager
selvglade og selvoptagne rundt i smaa
Kanaler og har valgt Tévandets Poesi til
Livsopgave, er der i hans Romaner den
gærende Vin, de stærke brusende Kræfter.
Og i en Literatur som den danske maa
der ogsaa gives »solche Käuze». Der lurer
altid den Fare paa et lille Lands
Digtning, at den skal blive en
Husrnands-literatur, gaa op i det uendelig smaa og
lade det uendelig store fare. Nu, da efter
Krigsaar og Krisetider Verden paany ligger
aaben, maa vi haabe, at de danske Digtere
atter vil kunne blive i Stand til at se sig
ud — udover de hjemlige fire Vægge,
udover Husmandslodden og
Aviskorrekturen.
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
