Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Troels Frederik Troels-Lund. Af Hans Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Troels Frederik Troels-Lttnd
II.
»Intet Slægtled vil komme udenom
Kierkegaard», hedder det i den
pseudonyme Bog »Paa Vandring», der
udkom 1867. Han er »det nødvendige
Gennemgangspunkt, hvor hver Enkelt
maa igennem for at gribe sig selv».
Og man forstaar, at hans berømte
Udredning af de tre Livsanskuelser, den
æstetiske, etiske og religiøse i
»Enten-Eller» og »Stadier» kan begejstre en
ung Månd med Sans for Sprogkunst,
og naturligt har ikke mindst det
æstetiske gjort Indtryk, som vi ser i »Paa
Vandring». I Udmalingen af det har
Kierkegaard jo ogsaa givet sig hen med
hele den rige og spillende
Stemnings-bevægethed, han raadede over, fra
Ironiens hvasseste Snerten, Fremmaningen
af /Eventyrfigurer som Faust eller
Kommandantens tordnende Stenskikkelse i
Don Juan og til de blide Skildringer af
sjællandsk Skovstemning. Det etiske
Stade med dets Fremhæven af
Ægteskabet og Hjemmet findes ogsaa hos
Troels-Lund, og det peger navnlig frem
mod hans senere Bøger, hvor
Hjemme-følelsen er en af de bærende Kræfter
for hele hans store Værk »Dagligt Liv»,
og hvor Ægteskabets Udvikling bliver
et af dets væsentlige Emner. Stærkt
har sikkert ogsaa Kierkegaards
Tilspidsen af sit religiøse Standpunkt virket
med dets absolute Brud med det
menneskelige, med enhver Form for verdslig
Kultur og dens Isoleren af Troen fra
Historie og fra Tankelivet. »Paa
Vandring» viser de Kierkegaardske
Efterdøn-niger i Troels-Lunds Sind. Han lader sin
Helt gennemleve de tre Stadier, og han
dvæler særlig længe i det æstetiske: Platon
er Vaaren, Goethe Sommeren og
Shakespeare, der Gudskelov ikke blev Filosof,
er Efteraaret. Bort med den livsfjendske
Kristendom, Grækerne har naaet det
Fot. P. Chr. Koch.
T. F. Tro e l s - Lun d. 1860.
højeste, de holdt det æstetiske og
religiøse ude fra hinanden, Verden er Gud,
Livet skal leves i bevidst
Skønhedsdyr-kelse, Platon er først og fremmest
Digter. Det legemlige har sin Ret, naar
det er skønt, Nydelsen af det aandelige
opnaas ved dets Harmoni med det
sanselige. Det er den Kierkegaardske
Forfører fra »Enten-Eller», der her gaar
igen. Men ved sin Elskerindes Død
føres Helten til det etiske, hvor hans
eget Jeg ikke er Centrum, ikke
Nydelsen men Begejstringen, ikke Individet
men Folket skal der nu bygges paa.
Endelig føres Helten med i Krigen 1864,
men han naar igennem dens Skuffelser
ikke til et Kierkegaardsk religiøst, men
til et videnskabeligt-realistisk
Standpunkt. Døden er Sandheden, Stoffet
det virkelige, Naturen skal undersøges
videnskabeligt, Menneskesjælene vil han
suge Personlighed og Kræfter af som
627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
