Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Troels Frederik Troels-Lund. Af Hans Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Ha f f d ing
skik og Enkeltliv i det daglige, se deres
Bestanddele og efterhaanden følge dem
tilbage i deres historiske Oprindelse.
Hvad der straks førte ind til det
i6:de Aarhundrede, var den Interesse,
Øresundstoldregnskaberne vakte; de gav
Lyst og Grundlag for Fremstilling af
Frederik 2:s Tid i Danmark, og det var
jo Renæssancens Tid herhjemme med et
stadigt crescendo, en Vækst og en
Blomstring som holdt sig Aarhundredet ud og
ind i det næste; her maatte kunne
bygges, her var positiv, bekræftende Tro
paa Mulighederne for værdifuldt Liv,
som den enkelte, Forskeren, og hans
Tilhørere, Folket, trængte til at høre
om. Denne Gennembrudets Tid, hvor
gamle Idealer ombyttes under Indflydelse
af genfødt Kendskab til Oldtiden, til
Grækernes frie Tanker og Liv, hvor
Lys spredes ved Opfindelser som
Bogtrykkerkunsten, hvor asketisk
Livsbe-tragtning viger for den frodige og
frejdige Boltren sig i alle Former for
Levesæt, og den Lutherske
Ægteskabs-begejstring kalder Munke og Nonner
ud af Klostrene til gudvelbehageligt
Samliv og endelig Kunsten og
Tankelivet udvikledes til det højeste med
Mennesket som Middel og Maal — den
maatte blive Troels-Lunds særlige Tid.
Men det gjaldt at holde sig til Jorden,
samle med Flid og saa prøve Vingernes
Kraft, at arbejde trøstigt fremad i
Erindring om, at Maalet er folkeopdragende
og bliver det mere og mere: en
Styrkelse af det danske Folk under
Tungsindet efter Katastrofen 1864 til »dets
Genrejsning og Selvhævdelse*, som hans
eget Udtryk lyder. Dertil hører ikke
blot Forskning men kunstnerisk
Fremstillingsevne, at en saa stor Del af
Folket som muligt kunde kaldes til at lytte,
og i Beskæftigelsen med
Renæssancebevægelsen finder det æstetiske, det
skabende Element i Troels-Lunds For-
1
fatterpersonlighed stærk og sund Kost.
Det blev da utaaleligt for den unge
Forfatter, at det var Arkivets
Embedsmænd forbudt at gøre offentligt Brug
af, hvad de fandt i Dokumenterne. Til
en lærd Samler var der ikke Stof i ham;
heller ikke vilde iøvrigt en
Udgivervirksomhed af det meget utrykte Materiale
have tiltalt ham; det var sikkert heldigt
han kom til Arkivsagerne, mens de endnu
havde det uberørtes Charme Han brød
da op fra Arkivet i 1875, og Aaret 1876
bliver meget frugtbart, viser
mangesidigt, hvor dygtigt han har brugt de
fem Aar.
De første Frugter fremtræder som
Historiske Fortællinger, »efter utrykte
Kilder», tilsyneladende kun Skitser,
indbydende ved deres Lethed og
Fatte-lighed, omhyggeligt skjulende det
kri-tisk-videnskabelige Arbejde. I
Modsætning til de historiske Videnskabsmænd,
som lader deres Forsknings Gang gaa
med ind i deres Fremstilling, holder
Troels-Lund altid Forskningens direkte
Spor borte: naar Bygningen er færdig,
river man jo dog Stilladset ned, siger
han. Men at han vel forstaar dets
Nødvendighed, viser han samtidig i de to
rent kritiske Afhandlinger om Peder
Oxes Finansstyrelse, som fremkaldtes
ved Kontorchef i Ministeriernes Arkiv
Johan Grundtvigs Angreb paa en af
Fortællingerne om denne Statsmand.
Han belyser her det rette Forhold
mellem to saa vigtige Kilder til Danmarks
indre Historie som Rentemester- og
Øresundstoldregnskaberne. Han viser, at
Datiden ikke havde en saadan Orden i
Sagerne, at alle Indtægter og Udgifter gaar
gennem samme Kontor, men at de
tværtimod ganske ukontormæssigt — og
maaske derfor mindre forstaaeligt for
en Kontorchef — strømmer ind og ud
mange forskellige Steder fra Lenene
eller fra Oresundstolden og ofte aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
