Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Bag den graa Façade. Af Viggo F. Möller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vigg o F. Mö Lier
udvexlet Tanker i snart en halv Time
vel, og i al den Tid er der hverken
kommet nogen ud eller gaaet nogen ind ad
den Gadedør. Er det ikke besynderligt?
Jeg forsikrer Dem •— jeg bor paa tredie
Sal som sagt — jeg kan sidde derovre
og læse og gerne ville have Ro, og der
gaar ikke tre Minutter, hvor jeg ikke
bliver forstyrret af den Gadedørs Bump,
naar den falder i. Den er i stadig
Bevægelse ellers. Op og i. Hop ud, hop
ind. Men nu — ikke en Sjæl rører den.
Og nu kunde det netop have sin
Betydning. Saadan gaar det, hvem kan finde
Visdommen ...»
Han bøjer sig pludseligt helt hen til
Hr Blegvad og lægger en klam Haand
paa hans. »Se» hvisker han »se hen
tilhøjre, men ikke for demonstrativt,
saadan ja, man kan se, De er vant til at
skele i Smug efter Fænomenerne, et
Stykke frem endnu, ja der — kan De
se den Kone der i Kælderhalsen? Har
De nogensinde set noget saa
modbydeligt? Kan man ikke ligefrem se
Gemenheden gro frem for sine forfærdede Øjne,
naar man ser det hæslige
Kvindemenneske for sig? Se hendes Øjne, de er
kolde og grusomme, stadig spejdende,
aarvaagne, vejrende. Se — nu hilste
hun paa en Bekendt, saa De det vamle
Smil? Det var væk igen i samme Nu,
den Anden var forbi. Hun er falsk helt
igennem. Jeg tør paastaa, at den
Kvindes Liv er gaaet fra Forbrydelse til
Forbrydelse, men det er sandsynligst, at
hun aldrig er straffet, man kan ligefrem
se det paa hende, Forbrydere som ikke
kan rammes af Straffeloven, faar et
ganske særligt selvbevidst og kynisk Blik
i Øjnene. Jeg ved tilfældigt, at hendes
Månd drak sig ihjel. Fransk Vask og
Strygning — kan De se, det staar der
paa Kældervinduerne, den Kvinde vasker
andres snavsede Undertøi — ogsaa mit
— hun er et lysende Exempel paa Flid
i hele Kvarteret, og hun har en Datter,
som løber rundt og henter og bringer
Tøjet, hun har blodunderløbne Mærker
paa Haandleddene og Halsen — og andre
Steder. Naa, Tøsen har taget Revance
— — — mens Tid var. Hvorfor glor
De saadan paa mig, fordi jeg siger: mens
Tid var? Tror De, jeg mener noget
særligt med det?
Se rigtigt paa Kællingen derhenne.
Tænk Dem engang, at et andet
Menneske havde Dem i sin Magt, og tvang
Dem til, vi kan for Exempel sige at
give sig Penge under stadig Trusel om
at udlevere Dem til — hende derhenne
i Kælderhalsen. Tænk Dem at leve i
stadig Skræk for at komme i hendes
Magt. Tænk Dem, at Deres Sanser,
Deres Laster, hvad De nu vil — vi er
jo alle lastefulde —»
»Nej» peb Hr Blegvad »ikke jeg —
aldrig — forsikrer —»
»Hvem taler om Dem? Jeg taler om
Mennesker, ikke om Kontorister.
Forestil Dem, at De var et Menneske og
engang, i et Øjebliks Overmagt af noget
inde i Dem, som var stærkere end De
selv, havde gjort noget inde bag deres
graa Fagade, som vilde ødelægge Dem,
hvis det kom frem. Hvor mange, tror
De, kan sige sig fri for det? Tror De
ikke, at der kunde komme et Øjeblik,
hvor De blev desp — — — saa, nu.»
Han griber om Hr Blegvads
Haand-led og knuger til. Og hans Øjne følger
stirrende et Postbud, som med sin Pakke
Breve under Armen nærmer sig det graa
Hus Gadedør.
»Se Postbudet. Det bliver altsaa
ham — se, nu gaar han ind. Kan De
se hans Ben nu gennem det lille
Glughul over Døren? Nu gaar han op til
anden Sal — nu drejer han om — se
der, nu tabte han nok sine Breve.»
Han maa have skarpe Øjne, for Hr
Blegvad stirrer og stirrer, men kan intet
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
