Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Lyrik og Prosa. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl B ell rens
det indiske Hav er Resultatet af Rørdams
Rejse til Ceylon, Siam og Java — i vore
Dage aabner der sig nye Verdener for
Lyrikeren, der ikke mere i sin Fantasi
behøver at drømme sig til Orientens
Fe-Farvepragt —•
ej skiller Grænsen, ej Sproget,
ej heller de tusende Mil.
Hele den østerlandske Verdens blussende
Skønhed, Morgenlandets Menneskebølger,
alt, hvad Drømmene har fortalt om,
træder ham nu nær, og hans Lyrik faar nye
Toner, nye Stene kan han føje ind i dens
»Skønheds Krone». Men Kvintessensen af
hans Rejse-Lyrik findes til allersidst i
Bogen, det store Digt »I det indiske
Ocean». Tankerne gaar her til Hjemmet —
Langt fra Sjælland og langt fra Fyn
under Afrikas brændende Strande,
hvor Bølgerne spruder violblaa Lyn,
ser jeg som et flygtende Syn
den Rosenlund bag Bøgenes Bryn,
hvor jeg har Lov til at lande . . .
Dette store Digt midtsamler alt det
inderlige, fortætter alt det intime og
følelsesfulde i Rørdams Lyrik og spinder
fine Traade mellem hans Læser og ham selv.
Men han er rigere endnu — den tredie
Samling, han i Løbet af et halvt Aar har
udsendt, vidner derom: Nordisk Hilsen.
Her er det Danmarks og Nordens Besynger,
som i brede, svulmende Strofer udmejsler
sin Beundring, sin Frygt, sit Haab:
Frit favner Søen vort friske Land,
hver Høj kan se til den salte Strand.
Tilhavs gaar Brinker og grønne Hager,
og midtlands bruser de stride Belter;
hvert Græsstraa veed, hvordan Søluft smager,
hvert Fjordsiv vugger, som Havet vælter.
F et pompøst Digt hylder han Sverige:
»Du, hvis Kraft har Ynde, du, hvis Drøm gir Daad,
du, der øste Magt af Mindet,
mens du, nordisk dobbelt-sindet,
græd med Strindbergs Latter, lo med Bellmans
Graad:
Du, som dog har vidst at samle Styrken, da det
gjaldt,
saa du genfødt har det gamle hos dig overalt:
Mig blev Verden trang,
bar ej Gang paa Gang
du mig did, hvor og mit Grundvæld sprang.»
Og i det Digt, der har givet
Samlingen Navn, hilser han ogsaa Sverige med
sin Sang, »Malmets unge Moder», »Elvens
tinge Søster», hun, der med en
Salme-Melodi »smelter Digt og smeder Daad af
sine Drømme» for saa tilsidst at samle
sin Hilsen til hele Norden: »Delt er
Roden — den vil Ro. Een er Stammen —
den skal gro!»
I »Nordisk Hilsen» er der Malm og
Mandighed. Gærne vilde Digteren drømme
i den lyse Vaar, men »der tuder Storm,
der knitrer Lyn», Livets og Tidens Alvor
stiller ogsaa sine Krav till ham, og han
er Månd for at opfylde dem.
Sophus Michaelis er Formens Mester,
Ordenes og Lignelsernes kunstfærdige
Smed. I Romersk Foraar har han givet
et omfattende Indtryk af sin Lyriks
Særegenhet — Erotik og Natur, Tidsdigte
og Minderuner, endelig ren beskrivende
Lyrik, hvor han ofte viser en lykkelig
Evne til at finde det rette Symbol. Han
formaar i Vers at beskrive berømte
klassiske Kunstværker, saa det ikke bliver
rimet Kunsthistorie, men digterisk
Genskabning, og med fin Psykologi kan han
fæstne de afgørende Træk i en
Personligheds Karakter til de bølgende Vers.
Saa-danne Digte som »Det Aldobrandinske
Bryllup», »Rodin» og de forskellige
Hymner til kjøbenhavnske
Bygningsmonumen-ter viser Michaelis’ usædvanlige Evne til
plastisk Beherskelse. Han er en sindrig
Ordenes Betvinger og Udhamrer, paa en
Gang en Digter og en Lærd, en Beundrer
i lige Grad af Antiken og Nutiden. Men
i den Cyclus, der har givet Samlingen
Navn, er det, som om nye Harmonier klinger
Harald Bergstedt: Sange fra Provinsen III (Gyldendal). — Johannes Buchholtz: Ravne og Duer
(Gyldendal). — Otto Gelsted: Dansens Almagt (Levin og Munksgaard). — Kai Friis-Møller:
Indskrifter (Gyldendal). — Marinus Børup: Drillerier (Gyldendal). — Emil Bønnelycke: Guldæblerne
(Hagerup).’— Aurora (Hagerup). — Carl Gad: Styrtede Guder (M. P. Madsen). — Martin Andersen
Nexø: Ditte Menneskebarn: Skærsilden (Aschehoug). — Karl Larsen: Den gamle Historie I (M. P.
Madsen). — Laurids Bruun: De Betinget Benaadede (Gyldendal). — Gunnar Gunnarsson: Salige
er de enfoldige (Gyldendal). — Ringen (Gyldendal). — Henrik pontoppidan: En Vinterrejse
(Gyldendal). — Homo SUM: Via dolorosa (Gyldendal) — Richardt Gandrup: Macpelas Hule (Gyldendal). —
Marié Bregendahl: I de lyse Natter (Aschehoug). — Christian Houmark: Sommerdans (Danske
Forfatteres Forlag). — Aage Madelung: I Dyreham (Gyldendal). — Johannes V. Jensen: Christofer
Columbus (Gyldendal).
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
