Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - St. St. Blicher og Sverige. Bidrag til den praktiske Skandinavismens Historie. Af Sören Vasegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. St. Blicher og Sverige
Antagelig har han skrevet Breve til
Hjemmet eller i hvert Fald til den af
Sønnerne, som var nam nærmest
aands-beslægtet, Jens Frederik, som den Gang
var 23 Aar gl. Men saavidt vides er
intet bevaret. Foruden Wieselgreen
foreligger der — mig bekendt —■ ikke
Oplysninger om, at Blicher gjorde
Bekendtskab med andre Svenskere end den
daværende politiske Redaktør ved
»Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning», Dr.
Ekbohrn, med hvem han vedligeholdt
Brevveksling i nogle Aar og havde
planlagt en »poetisk Unionskalender».
Besynderligt er det, at Blicher, som
den Gang var kendt i hele Norden for sine
jydske Noveller, ikke skulde have truffet
C. J. L. Almquist, der samtidig havde
vundet sig et Navn som svensk
Bondenovellist! Eller at han ikke skulde have
faaet Forbindelse med Geijer eller
»Götiska förbundet» — som vel laa hans
Aandsretning nærmest. Men saa vidt
jeg ved er intet oplyst i saa Henseende.1
Derimod skrev han efter sin
Hjemkomst et Takkebrev til Collin og siger
deri, at denne Rejse i Sverige »udgjorde
den skjønneste og rimeligvis følgerigeste
Periode i mit Liv». Det Ord
»følgerigeste» sigter til Blichers Planer om en
Rejsebeskrivelse i to Dele — en poetisk
og en prosaisk. Af disse udkom den
første Aaret efter, den anden i 1840.
Herom mere i det følgende.
Een Forbindelse maa Blicher
imidlertid have faaet i Stockholm, thi i
Slutningen af August s. A. skrev han til
C. Molbech, at han havde »erholdt» »en
Skrivelse fra Stockholm» (vistnok fra en
Fru Sundell) med et Tilbud om Salg af
1 Noget Uheld havde Blicher paa denne
Rejse. I sine Erindringer fra Rejsen siger han,
at han i Uppsala havde haabet at træffe
Atterbom og flere, men han saa kun en eneste
Student. Det var jo i Sommerferien, og
Universitetet var lukket.
en Samling Manuskripter, ialt 5 »svenske
Sproget og dets Dialekter m. m.
vedkommende; og som hidtil (saa lyder
Brevskriverindens Ord) ere ubekjendte
for Uppsala- og svenske Akademierne».
Han overlader C. Molbech Afgørelsen
med Hensyn til Købet, da det var
Meningen, at det kongelige Bibliotek, som
Molbech den Gang ledede, skulde købe
Samlingen. Hvorledes denne Sag blev
afgjort, kender jeg ikke, men Blicher
betragtede dette Tilbud som »et af hans
Rejses Resultater».
Kort efter sin Hjemkomst begyndte
Blicher at omsætte sine Rejseindtryk i
Digtning, samtidig med at han tog fat
paa at organisere Indkøb af Hørlærreder
til General-Commissariats-Collegiet
(Hærens Munderings Depot) og skrev
omkring til sine -— iøvrigt faa — Venner
blandt de danske Digtere om Bidrag til
den Unionskalender, han havde faaet
Ideen til under sit Besøg hos Dr.
Ekbohrn i Göteborg. Det ene skulde
passes og det andet ikke forsømmes.
Et Brev til Ingemann af 16. Aug.
1836 — altsaa kort efter hans
Hjemkomst — markerer tydeligt Blichers
særlige Tanker om Formerne for
Samkvemmet mellem Nordens Folk.
Maaske torde den vorde en Begyndelse
til mulige Kamplege for de saa nær beslægtede
nordiske Folkeslag. Jeg venter med saa meget
større Føje Bidrag af Dig, som Du er den af
Danmarks Skjalde, der er meest læst og meest
yndet i Sverrig. (Under mit Ophold der
overbeviste jeg mig herom). Hvad jeg paa min 5
Ugers Rejse saa og følte hos dette vakkre
Broderfolk kommer — volente deo ■— i
Union-Calenderens første Aargang.
Som bekendt blev det dog ikke
Blicher, der kom til at føre den
skandinaviske Aarbog ud i Livet, men derimod
den senere Historiker frederik barfod,
der allerede i Begyndelsen af Juli s. A.
havde bedt Ingemann om Bidrag til sen
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
