Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning. Af K. K. Nicolaisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. K. Ni colaisen
ler ikke her finder han straks Lykken.
Tværtimod viser Elendigheden ham et endnu
hæsligere Ansigt. Han dumper ind i
»Arken», en elendig Arbejderkaserne ude paa
Christianshavn, hvor det er, som Alverdens
ulykkelige og forhutlede Eksistenser er
skyllet sammen. Her kommer han i den
intimeste Berøring med Sulten og Nøden,
Forladtheden og Savnet. Men han ser ogsaa
her den fattiges rige og gode Sind, hans
Evne til Hjælpsomhed og til at bygge
Verden op af intet. — Skildringen af dette
Elendighedens Hus er et digterisk
Mesterstykke.
1 disse Omgivelser modnes Pelle til
at tage den Kamp op, der bliver hans Livs
store Bedrift. Hvor nedstemmende end
den kæmpemæssige Nød i Hovedstaden til
at begynde med virker paa ham, saa faar
han dog snart Øje paa de Bestræbelser,
Fattigmand selv har sat i Gang for at
krænge Undertrykkelsen af sig. Og fra
nu af bliver Romanen ikke blot en Bog
om Pelles Kampe og Sejre, men om hele
Arbejderklassens Rejsning og byrdefulde,
men stolte Fremmarch: den store Kamp.
Pelle kaster sig med Lidenskabelighed
ind i Agitationen og er stadig i Midten af
Begivenhederne. »Han gik frem i en
Styrkerus ved Følelsen af de øgende Skarer.
Han var som en Legemliggørelse af dem
og hørte deres Fodslag gaa igen i sine egne
Skridt».
Visse Partier er her lovlig brede i deres
detaillerede Skildringer af de socialistiske
Teorier; men saa er der andre, som river
Læseren med ved deres Fart og Spænding
og ved deres dybe Indblik i menneskeligt
Væsen. Foruden talrige Scener fra »Arken»
kan her nævnes Skildringen af Lasse-Fars
Død. Gribende gengives hans Afsked med
Sønnen og hans profetiske Ord paa Dødslejet.
Trods den sejrrige Udgang af Kampens
utallige Kvaler ender denne Del af Bogen
ikke godt for Pelle. Hans Modstandere
fanger ham og faar ham under et falsk
Paaskud kastet i Fængsel.
Bogens sidste Del, »Gryet», indledes
med hans Løsladelse. Trods al Bitterhed
mod Uretten, bliver Fængselsopholdet af
Værdi for ham. Ogsaa dette Onde
omsætter han til Opdrift. Hans Sind er
blevet fyldt med »en hemmelig Viden om
Tingenes Væsen. Han har jo siddet ved altings
Rod og lyttet sig den frem af Ensomhe-
den». Han er blevet en anden derinde i
Fængselscellen; han har lært at tænke, lært
at finde ind til sit personlige Jeg. Han
giver sig til at bygge sit Hjem op; han
lever mere sammen med sine Børn og sin
prægtige Hustru, som han har forsømt
under Arbejdet for Masserne; han øger sin
Viden gennem Bøger, men er lidt
tilbageholdende overfor de yderliggaaende
revolutionære Ideer. Han ser Hjælpen i den
kooperative Bevægelse og øjner i store
Træk en verdensomspændende fredelig
Revolution, som skal vende op og ned paa
alle bestaaende Værdier. Og til at sætte et
saadant Foretagende i Gang faar han
pludselig Hjælp af en gammel Rigmand, som
er blevet interesseret i hans sociale Ideer.
Og nu lykkes alt for ham. Her er vel nok
en Svaghed i Romanen. En Erobrer i den
Forstand, mange havde ventet, bliver Pelle
ikke; men han erobrer sig selv, sit Hjem,
sin Hustru.
Bogen skal imidlertid, som Forfatteren
selv siger, ikke give nogen Afslutning paa
Kampen. Den er et Forspil. Den store
afgørende Kamp er ikke kæmpet endnu.
— — I mere end een Henseende er
dette kæmpemæssige Arbejde blevet en
Erobrerbog. For Digteren selv betyder den
en Erobring. Han har her skabt et Værk
af en overdaadig Rigdom, hvilke Fejl man
end kan paapege ved det, og hvilke
Mangler det end lider under. En svulmende,
grøderig Bog er det, fuld af Visdom og
Kærlighed og dyb, mangesidig
Menneskekundskab. Nexø har med denne Bog ikke
blot taget Plads blandt sit Lands største
Digtere, men han har erobret sig en anset
Plads i Verdenslitteraturen.
Og hvilken Erobring betyder ikke Bogen
for dansk Digtning og Aandsliv. Det er
mægtige Arealer, den lægger til vor
Digtnings Verden.
V.
Efter Afslutningen af »Pelle Erobreren»
hengik der flere Aar, før Andersen Nexø
igen tog fat paa et større Arbejde. For
det første trængte han til at hvile ud efter
den vedholdende Anstrengelse, for det
andet var han i de følgende Aar stærkt
optaget af Døgnjournalistik; endvidere var
hans Helbred saa daarligt, at han flere
Gange maatte tage Ophold i Udlandet.
I disse Aar udsendte han en Række
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
