Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske Bøger
er Rasmus Rasks billed, der har fulgt mig
i di sidste dage, et liv af lidelse for at
følge sjælens mål, en opriven i smålig strid,
og endelig som det hårdeste at finde
modstandere, der hvor man søger sin ånds
nærmeste frænder. Jeg kender mig for
meget ved hans ånd, til at ikke hans skæbne
også tykkes mig at ligge for. Gud give
jeg med alt det må nå fræm at gøre min
gerning tro her i livet».
Disse Breve har deres aandshistoriske
Betydning — de viser, hvorledes Axel
Olrik lidt efter lidt modnes til den
videnskabelige Livsgerning, der vil bevare hans
Navn.
En anden Personlighed, som de sidste
Aar ogsaa har bortrevet: Olaf Poulsen
har ikke efterladt sig Breve eller
Optegnelser, men en stor Venneskare, der nu i
Erindringer og Karakteristiker søger at
fastholde Mindet om den store frodige
Kunstner. Den Skildring, hans mangeaarige
Kollega ved Det kgl. Theater Elith
Reumert har givet af ham (Det Schønbergske
Forlag), dvæler kun ved Periferien af hans
kunstneriske Gærning — det er Vennen og
Mennesket, som Skildringen fortrinsvis
gælder, det muntre Samvær med en lille
ligesindet Kreds i det nordsjællandske Ferieliv.
Det maa være Fremtiden forbeholdt at give
en udførlig, dokumentarisk underbygget
Karakteristik af Olaf Poulsen — Reumerts
Bog, der er skrevet under det umiddelbare
Indtryk af Kunstnerens Død, er baaret af
Vennens Sympati og Mindernes lyse Række.
I sin nyeste Samling »Digtere og
Kærlighed» (Levin og Munksgaard) er Chr.
Kirchhoff-Larsen naaet til at behandle
nyere danske Digteres Kærlighedshistorie.
Fremstillingen, der er baseret paa
Kendsgerninger, paa Digternes egne Skriftemaal,
selvbiografiske eller lyriske, er behændig
formet som Digterportræter, hvis fine
Retouche baade bevæger og fængsler.
Digterne er døde, og den By, som var
Vidne til deres Kamp for at overvinde
Publikums Ligegyldighed eller Tidens
Dogmer, har forlængst brudt sine Volde ned
og strakt lange Fangarme udover Landet
til alle Sider. Gamle Kvarterer er blevne
raserede, gamle maleriske Huse er faldne
for Oxen, og det brogede nye faar os kun
altfor ofte til at længes efter det gode
gamle og dets Renhed i Linjerne. Man har
nivelleret og reguleret, men i de fleste
Tilfælde glemt at fare med Lempe og Forstand.
En Månd, som har været Vidne til,
hvorledes den gamle Patina er bleven
ombyttet med det nye Godtkøbs-Simili,
Xylograf F. Hendriksen har nu i sin
fremrykkede Alder stillet sig den Opgave at
skildre det svundne Kjöbenhavn i Text og
Billeder. Det første anselige Hæfte af
»Kjö-benhavnske Billeder fra det i9:de
Aar-hundrede» (Foreningen »Fremtiden») viser
Forfatterens Fortrolighed med sit Stof,
Kærlighed til det og store Fremstillingsevne.
Han forstaar at levendegøre Emnet, saa
man rives med. Han elsker den gamle By,
i hvis Midte han har levet sit Liv, og det
svundne Aarhundredes Hovedstad, Rammen
om saa mange mærkelige Skæbner, om saa
megen Stordaad og videnskabelig Snille,
stiger frem paany i Erindringens vemodige
Skær. Kjöbenhavn og dets ledende Kredse
danner ogsaa Centrum i Peter Abrahams’
efterladte Erindringer »Mit Ungdomsliv»
(Gyldendal), der tilhører Julius Clausens og
P. Fr. Rists fortræffelige Række »Memoirer
og Breve» (41 Bd). Her er livagtige
Portræter af Nationalliberalismens Høvdinger
og af Skandinavismens Bannerførere.
En Digter, der forstod denne
Hovedstad og i sine Fortællinger har givet fine
Silhuetter af dens Gader og Haver, er
Vilhelm Topsøe. Stammende fra en
gammel Embedsslægt sluttede han sig til
Højrepartiet, blev Billes Efterfølger som
Redaktør af dets Hovedorgan »Dagbladet», men
vilde vistnok, hvis en brat Død ikke
allerede 1881 havde endt hans Dage, have
emanciperet sig fra den Estrupske
Provisorisme. Allerede som ung juridisk Kandidat
havde han debuteret med Noveller, men
som Digter modnedes han først ved sine
Studier i Frankrig og Schweiz og ved en
Rejse til Amerika. Han skrev de værdifulde
Romaner »Jason med det gyldne Skind»
og »Nutidsbilleder», der begge udkom
anonymt og nu staar som værdifulde documents
humains fra 70ernes Aar. Yndefulde
Dameprofiler viser Topsøes Forstaaelse af den
kvindelige Psyke, Mandstyper er tegnede
med den modne Kunstners Sikkerhed i
Stregen. I mindre Noveller er han en
formfuld Fortæller.
603
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
