Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joakim Skovgaard-
Eva fristes af Slangen. Tegning til B r æ n dt l e r sf a d. 1889.
/ Hjørnet nederst tilhøjre »Dekorationsforettingens Mærke». — Fadet tilh.
Det danske Kunstindustrimuseum, København.
gaardske Familieliv i de lykkelige Aar,
da Børnene, var begyndt at befolke
Hjemmet — først Joakim, to Aar efter Niels
og fem Aar efter ham Datteren Susette.
P. C. Skovgaard havde fundet den
Forstaaelse og Paaskønnelse som Kunstner,
der tilkom ham, og modtog ogsaa den
Løn for sit Arbejde, det fortjente. Han
var anerkendt som Danmarks dygtigste
Landskabsmaler og som den, der bedst
af alle kunde blive Bæreren af en dansk
Nationalkunst. Mange af
Nationalliberalismens førende Personligheder var blevet
hans Venner, og igennem sin Hustru
var han kommet i Slægt med og i nært
personligt Forhold til andre. Det
Skovgaardske Hjem var blevet et kunstnerisk
Midtpunkt for Samtidens Aandsliv.
Skovgaards og Constantin Hansens
Bestræbelser for at give den danske Malerkunst
det Præg af arkitektonisk
Monumentalitet, plastisk Holdning og
almenmenneskelig Storhed, der fandtes hos Verdens-
kunstens Mestre, navnlig hos de græske
og italienske, og de to Venners Arbejde
for i H. E. Freunds, M. G. Bindesbølls
og Hilkers Fodspor at lade den
dekorative Stil ikke alene præge Hjemmets
Vægflader,men ogsaa de Brugs- og
Nyttegenstande, der hører Dagliglivet til,
mødtes her med Begejstringen for
Grundtvigs stærke og djærve Personlighed og
Beundringen for hans sikre, maalbevidste
Indsats: at hæve Folkets Livsfølelse og
Livsglæde ved at vække dets Sans for
Storheden og Skønheden i de Fortidens
Sagn og Sange, der var knyttet til det
Land, der var Folkets Arbejdsmark, og
til den Religion, der var Grundlaget for
hele Livet, Tilflugten og Trøsten. Og
ligesom Danmark føltes som Hjemmet,
det danske Folk som Børnene i
Hjemmet, for hvem al Storheden og
Skønheden tilstræbtes og skabtes, saaledes
blev det enkelte Hjem først virkelig til
Hjemmet, naar Børnene befolkede det
677
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
