Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hertz
Kristus fører Røveren ind i Paradis. Akvarel udfort 1890
men senere end Maleriet fra samme Aar i den Hirsch-
s pr ungske Samling.
Privateje, København.
han i virkelig Kontakt med det nye i
Tiden, saa det kan spores i hans Kunst.
Under Opholdet i Italien og det derpaa
følgende Ophold i Grækenland bliver
hans Landskaber og Figurbilleder
rigere i Lyset og renere i Farven, ogsaa
mere levende bevægede i Skildringen. I
de bedste af dem som Billedet af »De
kornbærende Høstpiger» og
Arkitekturstudiet fra Parthenon føler man, hvorledes
hans nøje Tilknytning til dansk
Kunsttradition fra hans Faders, fra Roeds og
Constantin Hansens Dage har givet
Kompositionen en større Fasthed, strængere
Holdning, end man finder i Vennernes
samtidige Malerier. Men i ingen af dem
naar han den Finhed og Rigdom i
Gengivelse af Lys og Farve, der udmærker
Theodor Philipsens Billeder fra Samværet,
og i ingen af dem træder hans
Personlighed frem med sit Særpræg.
Hjemkommen fra Grækenland »med
"68:
Hovedet fuldt af gamle Vasemalerier»
og betaget af Begejstring for den
arkaiske græske Skulptur, som netop den
Gang var naaet frem til Forstaaelse, faar
han det Hverv til »Fremtidens» Hefter af
danske Digterværker at illustrere
Grundtvigs Sang »Den signede Dag». Opgaven
var ikke let, men det er, som om netop
denne Opgave havde ligget og ventet
paa ham for i det rette Øjeblik at vise
ham de Evner, han ejede. Det er, som
om hans Væsen som Kunstner med et
Slag udløses i al sin Rigdom. Medens
han tidligere ene havde arbejdet paa
naturalistisk Grundlag og i sine Billeder
havde kæmpet med Farven, der lige saa
lidt for ham som for Faderen var
Styrken i deres Kunst, møder han her et
Emne, som kalder paa alle de Kræfter,
han havde faaet i medfødt Arv og i
Barndoms Eje: hans naive og inderlige
Følelse, hans stærke og ægte Religiøsitet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
