Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Joakim Skovgaard. Paa 70 Aars Dagen den 18. November 1926. Af Peter Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hertz
strationer, der fulgte efter. Den eneste
Kunstner, der kan gøre ham Rangen
stridig, er Niels Skovgaard i sine
ypperlige Tegninger til Poul Møllers »St.
Laurentius». Den eneste, der kommer
ham nær, er Viggo Pedersen i sine
smukke Landskabstegninger til Kaalunds
»Eftersommeren», men han hørte jo ogsaa
til samme Kreds som Brødrene
Skovgaard og var under den stærkeste
Indflydelse af dem. Hos ingen, selv ikke
hos Niels Skovgaard og Viggo Pedersen,
hvis Illustrationer fremkommer efter dem
til »Den signede Dag», finder man dog
den Potens af Digterværkets Aand og
Skønhed som hos Joakim Skovgaard,
hos ingen hans Sans for, hvad en
Illustration betyder som Bogkunst i sit
Forhold til Trykket og Tekstsidens Flade.
Tiden var ikke moden til med
Forstaaelse at modtage den kunstneriske Form,
som Joakim Skovgaard her havde
fremført. Den naturalistiske Skildring ejede
al Interesse saavel hos de
Kunstinteresserede som hos saa godt som alle de
jævnaldrende Kunstnere. Joakim
Skovgaards Kammerater kæmpede for denne
Kunst, og den var med saa dybe Rødder
vokset ind i hans Væsen, at han aldrig
har opgivet det rent naturalistiske Maleri
og stedse har haft vanskeligt ved i sine
dekorative Arbejder at abstrahere fra
sin umiddelbare Naturglæde. Det er
vei derfor et stort Spørgsmaal, om han
med al sin Frejdighed, al sin Styrke og
alt sit Mod havde evnet at fæstne og
udvikle den Side af sin Personlighed,
der var brudt igennem i hans Kunst
med Tegningerne til »Den signede Dag»,
hvis Livet ikke havde givet ham de
Arbejdsforhold og de Arbejdsfæller, han
trængte til, og budt ham dem paa det
Tidspunkt, hvor han netop havde mest
Brug for dem.
1886 blev Joakim Skovgaard gift med
Agnete Lange, af hvem han paa Bryl-
lupsrejsen til Italien malede det skønne
Portrætanlæg, der er afbildet i dette
Hefte af »Ord och Bild», og hun skabte
ham af det gamle Hjem i
Rosenvænget, der ejede saa mange Minder,
en fredfyldt Piet, der rummede al Livets
Varme, og hvor han fjærnt fra Verden
fandt den fulde Tiltro og den rigeste
Opmuntring til sit Arbejde. Og hjemvendt
fra Italiensrejsen traadte han for Alvor
ind i den lille Kreds af Kunstnere, der
med Thorvald Bindesbøll som Midtpunkt
og Foregangsmand havde samlet sig om
den Opgave at skabe en dansk
Brændt-lerskunst. Han kom derved ind i det
nære Samarbejde med August Jerndorf!"
og Thorvald Bindesbøll, der fortsattes
langt op igennem Aarene og gensidig
blev af den største Betydning for de tre
Kunstneres Arbejde og derigennem for
dansk Kunst.
I den blide, barnlige Jerndorff med det
musikalsk bevægede Sind, hvis
Stem-ningsmodtagelighed overfor Lyrik og
Romantik har sat sig saa smukt et
Minde i Tegningerne til den gamle
Folkevise om Fru Ingelils Døtre, fandt Joakim
Skovgaard en uselvisk, aldrig svigtende
Støtte under sit Arbejde med Viborg
Domkirke og en sikker Raadgiver med
en fin kultiveret Smag, som baade han
og Bindesbøll satte den største Pris paa,
men som Jerndorff selv ikke altid
formaaede at give Udtryk. Men først og
sidst er det Thorvald Bindesbøll, hvis
Indflydelse bliver afgørende for hele
Joakim Skovgaards Udvikling. Ligesom
Skovgaard var Bindesbøll opvokset i de
bedste danske Kunstnertraditioner under
udpræget klassisk Paavirkning og fast
knyttet til disse Traditioner ved mange
og snævre Baand, der først lige var
begyndt at løsnes, da de to Kunstnere
mødtes ved Keramiken. Trods mange
personlige Uligheder havde de derfor de
største Betingelser for at forstaa hinanden
686
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
