Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Sigrid Undset. Historisk digtning. Av Eugenia Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Etigenia Kielland
følelsesliv som Kristin Lavransdatters nok
kan tænkes i den tid hun er sat ind i.
En anden sak er at hun er for artikuleret.
En selvanalyse saa subtil og nuanceret som
hendes hadde tiden simpelthen ikke
midler til. Gudrun Osvivrsdatter f. eks. vilde
fortone sig helt anderledes for os om
hendes mangslungne sind blev tolket i vor
moderne tids differentierede og
avskyg-ningsrike sprog.
Kan vi ikke negte Kristin ret til at
op-træ i middelalderen, kan vi dog endda
mindre fornegte hendes plads i nutiden.
Menneskehjertet er sig selv likt til alle
tider, har vei Sigrid "Undset tænkt, og saa
har hun sat det urolige hjerte fra igaar
og iforgaars som slagverk i sin sagakvinde.
Men dernæst formummer hun hende i en
drägt laant fra trettenhundretallet —
helgenindekostumet! Ikke for ingenting er
dette aarhundrede kaldt kvindernes. Ingen
månd har øvet slik indflydelse over det
som de to store nonner, Sancta Birgitta
og Sancta Katarina av Siena. Ogsaa
Dronning Margreta ruver godt i denne periode,
saa fattig paa store personligheter. Kristin
er herskesyk og rådelysten som alle de tre.
Den overdrevne hang til at fordype sig i
egen usselhet synes gjort efter mønster av
et pøniterende helligmandsemne.
Egenret-færdigheten har hun fælles med baade
Birgitta og Katarina. Som dem har hun
visionslignende drømme. Men hun
mangler fuldstændig deres moralske kraft og
omfattende interesser.
Saa gaar aarene med korte timer av
elskov og elskovslyst og lange dage fulde
av nag og vrede mot husbonden. Og dog
har Erlend gode sider. Gjælder det
raskhet, mot og drengskap, da er han manden.
Derfor sættes han som høvedsmand i
kampen mot russerne paa Finmarkskysten.
Efter det blir han kongelig sysselmand og
stiger op i rækken av landets bedste mænd.
For det er hird- og kongetjeneste som ved
denne tid gir ære og magt i Norge.
Borgerkrigene har tyndet ut i de mægtige
høv-dingeætter, Sverreættens sterke haand
tøi-ler de gjenlevende ■— mot kongssætet er
alle øine rettet. Da dør den ældgamle
nationale kongeslegt ut i 1319; folkungen
Magnus Erikssøn arver Norgesvældet, og
vælges ogsaa til Sveriges konge. Uro og
forviklinger opstaar. Høvdingerne kommer
sammen paa storgaardene og sitter længe
over ølbollerne om kvelden. Hvorfor skal
norske riddere maatte søke ut av landet
om de vil finde sin konge? Hvorfor skal
norske mænd gi sit dyre sølv for at Skaane
skal vindes for Sverige? — Kristin vet lite
om sin husbond denne tiden. Hun aner
nok at hans mange reiser ikke bare er
sysselmandens færd i kongens erend; men
hun spør ikke. Hun lever i sin evige
barneomsorg, og mellem sig og manden har
hun reist en mur av kulde som skiller
mer end de heftigste vredesord.
Da bryter skjæbnen braatt ind til dem.
En dag dundrer det av hover i Husaby
gaardstun. Det er kongens mænd som
søker Erlend for de største saker: landraad
og drottensvik, forsøk paa at reise
mot-konge mot Magnus i Norges rike. Og ikke
før ser Kristin sin husbond i fienders väld,
før viljen til ham vaakner i sin gamle
styrke. Hun forlater alt for at følge ham;
deres korte møter i fangetaarnet er som
mellem to unge elskende. Og da endelig
Erlend vinder liv og frihet mot at bøte
alt sit gods til kongen, eier de to bare
en følelse: den som skjælver mellem brud
og brudgom ved tanken at de snart skal
tilhøre hinanden helt.
Digterisk set staar denne anden bok ikke
tilbake for første. Konflikten i den, striden
mellem elskerinden og moren i Kristins
sind, interesserer vei saa meget som
ungmøens kamp for at vinde den elskede.
Kunstnerisk er boken ikke saa vellykket;
kanske har første binds succes forledet
digteren til at ta det lettere med
utformningen. Handlingen føres frem i sprang
fra krise til krise med langdragne
reflekterende tilbakeblik — en teknik som
frister til utflytende omstændelighet; hverken
dette eller det følgende bind vilde tat
skade av en kraftig beskjæring. Av scener
husker man skildringen av Kristins
umenneskelig haarde fødselskamp.
Forfatterinden opnaar at faa sine læsere grundig
gjennemrystet, saa de som gjerne vil ha
meget for pengene, kan være fornøiet; men
det rædselsfuldes værdi som literært
virkemiddel er dog tvilsom; nerverne kræver
stadig sterkere pirring, og hvor skal man
hen efter den? I tredje binds pestskildring
slaar Sigrid Undset sin egen rekord i
rædsler. Længer skulde en ikke godt kunne
komme.
I tredje bok er Kristin atter i Gud-
752
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
