Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Negerskulptur. Af Carl Kjersmeier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Kjer s mei er
er forfaren i Magi og Medicin og
forfærdiger Fetischer. Fetisch kan egentlig
enhver Ting være — en Sten, en Kvist
o. s. v.; men Fetisch bliver den først,
naar Medicinmanden har skænket den
Trolddomskraft. Den fornemste af alle
Fetischer er dog Menneskefiguren. Da
hver Fetisch kun har sin bestemte,
snævert afgrænsede Virkekreds — man har
Fetischer for de allermest specielle Ting:
mod Barnløshed (Figur 2), mod
Sovesyge (Figur 3), mod »onde Øjne», mod
de frygtelige Sandlopper, der borer sig
ind i Foden, o. s. v. — er det en
Fordel at have saa mange forskellige
Fetischer som muligt. Jo rigere en Månd
er, des flere Fetischer har han da ogsaa.
Har en Neger Glæde af sin Fetisch,
kæler han for den ved at behænge den
med Perler og sælsomme Rariteter.
Tager den derimod ikke Hensyn til hans
Bønner og Ønsker, faar Medicinmanden
den igen, for at forsyne den med ny
Medikamenter — eller ogsaa brænder
eller tilintetgør dens Ejer den. Hvor
mange herlige Træskulpturer er ikke paa
denne Maade gaaet til Grunde i selve
Afrika!
Det er dog sjældent, at en
Medicinmand indlader sig paa egentlige
skulpturelle Nydannelser. Som Regel er de
Typer, der er i Kurs, nedarvede fra
Slægt til Slægt. Han indskrænker sig
til at forsyne den gængse Type med et
nyt Ornament eller en ny Medicin eller
Raffinement som Øjne af Glas,
Porcellæn eller Sølv. Slaar hans Fetischer an,
breder hans Ry sig over vidtstrakte
Territorier, og han kan afsætte Mængder
af dem. De berømteste Troldmænd
beskæftiger Disciple, som de i Aaringer
giver Undervisning i Magi og
Billedhuggerkunst. I det mørkeste Afrika
finder vi altsaa hele Kunstskoler eller vei
snarere: Skoler for Kunsthaandværk.
Hyppigt er Negerskulpturerne udstyret
med mærkelige Paahæng og
Appertinen-tier. Det er i Afrika saaledes —
desværre maa vi Evropære vei sige —, at
det magiske altid gives Fortrinet for det
kunstneriske i et Kunstværk. En
Negerkunstner betænker sig aldrig paa at
ødelægge en iøvrigt velskabt Figur ved at
stikke et Rør eller et Horn i dens
Hoved eller Mave eller forsyne den med
alle mulige mærkelige Paahæng (se f.
Eks. Figur 4). Det er ikke for at smykke
Figuren, Kunstneren gør dette; men for
at gøre den egnet til at opfylde sit
magiske Formaal. Undertiden kan alt dette
Paahæng dog være af en prægtig
Virkning (Figur 5), og heldigvis er
Hovedmassen af Fetischerne ganske fri for al
skæmmende ydre Magi.
Naar Negerskulpturen er i den Grad
gennemtrængt af Religion, spiller
Traditionen selvfølgelig ogsaa en uhyre Rolle.
Negerskulpturen er ikke nogen
»Barnekunst», ikke Naivitet; men en lige til
vore Dage fra Slægt til Slægt lykkeligt
nedarvet Evne til Stildannelse. Alt tyder
paa, at de Typer af Negerskulptur, vi
kender, har været fremstillet uforandrede
gennem umindelige Tider — i den
afrikanske Kulturs Blomstringstid i Sten og
Metal —■ senere, da Kulturen forfaldt og
Livet i Afrika blev fattigere, i Træ. De
Træfigurer, som lige op til vore Dage
forfærdiges i Afrika, er af nøjagtig samme
Type, som de — forholdsvis faatallige
— Sten- og Metalfigurer, der er
bevarede fra fjerne Aarhundreder.
Enhver, der besøger et etnografisk
Museums Afdeling for Negerskulptur,
forbløffes over det uhyre Antal af vidt
forskellige Stilformer, som disse Figurer
opviser. Hver af Afrikas Tusinder af
Negerstammer har frembragt sine
inbyr-des stærkt afvigende Former. Dog alle
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
