Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - De vise Taaber. Eller naar man narrer Skæbnen. Af Edith Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edith Röde
Saruwaka: Oh Kineya! Kildernes Kilde, den yndige Yakko, kan du narre, men
ikke din egen Skæbne! Din ringe Ven, som du ophöjer med din Fortrolighed,
anraaber dig om at afstaa fra dit Forehavende. Tænk, om en af dine Tjenere
eller Yakko selv blot löftede en Flig af dette Tæppe!
Kineya: Jeg har tænkt paa det og fundet Midler derimod. — Du, Saruwaka, mit
Hjertes Broder, maa lænke mig i evig Taknemmelighed ved i mit Sted at tilbringe
Natten under Tæppet og, naar nogen nærmer sig, da mumle, som det var mig,
der sad og grublede. Jeg har forbudt min Husstand og Yakko at nærme sig Stedet,
men hvis hun skulde trodse mit Forbud af Ömhed for mit Befindende eller af
Nysgerrighed, vil det fuldkommen berolige hende at höre den sagte Stemme under
Tæppet, og hun vil ikke vove at löfte det.
Saruwaka: Oh Kineya, gid min Tunge var af Guld, for at den vægtigt nok
kunde advare dig mod at besöge Blomsten paa Bjerget, den lille Sanana, og bedrage
Kildernes Kilde, den södtduftende Yakko.
Kineya: Ingen Advarsel kan slukke mit Blods Ild og min Sjæls Törst. Jeg
og jeg alene maa bringe Blomsten paa Bjerget til at springe ud, jeg alene maa
være Længslen for hendes Dröm. — Dyrebare Ven, gör dig til Tyv for en Nat,
hjælp mig med at stjæle min Lykke. Se, jeg, den praktiske Månd, er blevet en Elsker
og Taabe. Hav Medlidenhed med min Nöd. Men skynd dig at sige ja, for naar
Solen staar op, maa jeg være tilbage.
Saruwaka: Farvel da Kineya, og gid al Lykke maa sænke sig over dig og Blomsten
paa Bjerget, min lille Veninde Sanana.
Kineya: Er hun ikke en Vederkvægelse for Synet, en Vellyd for Öret, et
Kærtegn for Haanden og en blomstrende Knop for et Legeme i Længsel.
Saruwaka: Den Kvinde, der er Ens Dröms Dröm, har i Sandhed alle disse
Egenskaber. Hils Sanana fra Saruwaka. Saa vil hun give dig en god Modtagelse?
Kineya (lægger Tæppet halvt bag Magnolietræet): Det skal jeg. Godnat min Ven.
Saruwaka (knæler ned og lader Tæppet bedække sig): Godnat Kineya.
(Kineya gaar. Solen synker dybere i Horizonten. Yakko kommer listende.)
Yakko (lyttende): Ikke et Ord hörer jeg ham mumle. Oh, hvor tungt det Tæppe
maa hvile paa hans Hoved. Hvor skön var ikke hans Trang til at gruble over de
evige Ting. Saadan har jeg aldrig kendt ham för! (Nærmer sig försigtigt) Han var
ogsaa saa venlig — næsten öm •—- som om han var bange for at saare mig ved
at tilbringe en Nat udenfor Huset —• ak, som om han med sin Strenghed gjorde
mine Nætter lykkelige. — Men denne Trang til Ensomhed og Grubleri rörte
mig. Maaske har ogsaa han en Længsel i Sjælen, et Haab, en Dröm. (Nærmer sig
endnu mere.) Skulde han være faldet i Sövn — oh, hvor trættende maa det ikke
være at ligge paa Knæ en hel Nat. — (Kalder sagte) Kineya — du straalende
Rigdommens Fyrste — Kineya — skal Yakko din stakkels Tjenerinde bringe dig en
Pude?
(Saruwaka begynder at mumle.)
~558~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
