- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiosjätte årgången. 1927 /
572

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Behrens

tale Fortidsromaner med de vide Syner over
Menneskehedens Udviklingsgang og skrevet
en ganske ligefrem Fortælling »Jørgine»
(Hage og Clausen), en usammensat,
nøgtern Hverdagstragedie fra Bondelandet,
formet med rammende Kunst, med et skarpt
Blik for de tragiske Existenser, der kan
rummes indenfor den graa Tilværelse, hvor
Dagene tilsyneladende ligner hinanden som
to Draaber Vand. »Jørgine» slutter sig
værdigt til Rækken af Johannes V. Jensens
Him-merlandshistorier og viser en bestemt, og
ikke den ringeste Side af hans digteriske
Fysiognomi — den Side, der vender ud mod
Hjemstavnen. Himlen er lav og tung i
denne Fortælling, Livets Ubønhørlighed knuger
dens Mennesker til Jorden.

Højst forskellig fra Johannes V. Jensen
er Sven Lange i »Amor og Bacchus»
(Gyldendal), hvor han, efter Forsøget paa at
rekonstruere 70ernes Gennembrudstid,
fordyber sig i Oplysningstiden og nu lader tre
Optrin af afgørende Betydning følge paa
hinanden: Først Enkedronningens Hof paa
Fredensborg med dets Luft af Intrige og det
literære Fredensborg udenom, hvor den unge
Rahbek gaar rundt i haabløs Kærlighed til
sin »Olsen» — Skuespillerinden Madam
Johanne Rosing, født Olsen. Derpaa et Interiør
fra Dreyers Klub paa Kong Christian den
/des Fødselsdag, hvor Loyaliteten brydes med
det overvældende Indtryk af Meddelelserne
fra Revolutionens Paris. Tilsidst P. A.
Heibergs Kamp for at bevare sin Hustrus
Kærlighed, just da han som dømt til
Landsforvisning for »Sproggranskning» maa forlade
Landet — et gribende tragisk Optrin, der
kaster dybe Skygger frem og tilbage.

Disse saa forskelligartede Skildringer er
udført med en forunderlig Indlevelse i
Tidsalderens Milieu, med en fin Forstaaelse af
dens Mennesker og af Motiverne for deres
Handlemaade. Lange har med Intuition
genoplevet den mærkelige Tidsalder med dens
stærke Brydninger og formaaet at vække
sine Læseres varme Deltagelse for de
erotiske og sociale Konflikter, som virker
oprivende og sætter dybe Skel.

Det er en ualmindelig tankevækkende og
levende Bog — en fjærn Epoke hæver sig
af Støvet og vinder fornyet Liv som
Kunstens og Digtningens Triumf. Kunstner og
Digter er Lange i denne Bog.

Dog lykkes det ikke i samme Grad for
Svend Leopold i »En Skuespillerindes Liv»

(Gyldendal) at paakalde Opmærksomheden
for Hortense Weidner og hendes Forsøg paa
at skabe sig en kunstnerisk Existens, selv
om han med Talent anstrenger sig for at
forme den tidshistoriske Baggrund.

Den satiriske Roman har sin
Repræsentant i Harald Tandrup, der i
»Kludedukkerne» (Gyldendal) viser en kløgtig
Iagttagelsesevne og et muntert Lune, der en Gang
burde faa ham til at skrive den store
alt-besejrende Satire, som vor Tid venter paa.

Ogsaa Emil Bønnelycke har Evne for
Satiren i samfundsrevsende Form. Hans
seneste Roman »Flugten til Ægypten» (Nyt
nordisk Forlag) er dog meget ujævn og
uligevægtig, men spaar gode Resultater,
naar Sturm- und Drang-Tiden er gæret af.

Derimod er P. C. V. Hansens Fortælling
»Bent og Beas Far» (Gyldendal) just
skrevet med kunstnerisk Beherskelse. Dens Emne
er grebet lige ud af den Tid, vi lever i —
Tiden med de mange Omvæltninger i den
enkeltes Liv, som ogsaa rammer den
op-voxende Slægt. Den har Bud til mange
Mennesker, saa klart og usammensat den er
skrevet ud fra den hjærtelige og oprigtige
Følelse, som giver denne Forfatter hans
Særpræg.

Søger man det personligste og
oprindeligste hos en Digter, bør man standse ved
Gunnar Gunnarsson, der har skrevet et nyt
Bind: »Natten og Drømmen» (Gyldendal) af
sin store selvbiografiske Roman »Kirken
paa Bjerget», hvis to foregaaende Bind »Leg
med Straa» og »Skibe paa Himlen» med
Rette har samlet Opmærksomheden om sig.
Uggi Greippsons Optegnelser om sit
Barndomsliv paa Island har den allerstørste
psykologiske og kulturhistoriske Tiltrækning —
Barndomsaarenes Oplevelser er her af en
Digter omsmeltede til Poesi —• nu stævner
han med nye og større Erfaringer hinsides
sin Barndoms 0. Hvad der optager hans
Sind, har han givet Bevis paa i de Artikler
og Taler, han har samlet i »Det nordiske
Rige» (Gyldendal), hvor han opstiller
Folkestaten Norden som Ungdommens Maal.

Paa samme Maade er det det personligt
oplevede, den under Kamp og Modgang
vundne Livsanskuelse, der danner det
egentlige Element i Harald Bergstedts »Under
Klokketaarnet» (Gyldendal), der rummer et
typisk Udtryk for denne Forfatters bølgende
urofyldte Sind og Vanskelighed ved at finde
et fast Stade i Tilværelsen.

572

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:00:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1927/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free