Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Købstadsmuseet »Den gamle By» i Aarhus. Af Peter Holm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Holm
»S t e n g an g e «» i
Borgmestergaarde n.
paa Grund af dens idylliske Omgivelser.
Ingen vilde vel kalde den en Villa, men
der var dem, der ved at se den kom til at
tænke paa den Slags Lystgaarde, som rige
Købmænd elskede at opføre i »den danske
Handels Empire», kun maatte den skrive
sig fra en langt tidligere Tid, da dens
Huse saa afgjort viste Renæssancetidens
Træk. Men kom man inden for Porten,
glemte man helt det nævnte Indtryk, thi
med eet stod man i Købstadens Hjerte, i
det rige Købmandshjem, hvor Ejerne
adskillige Gange tillige havde varetaget
Stillingen som Aarhus Bys Borgmestre.
Ved Indvielseshøjtideligheden blev der
sunget en Sang (af Viggo von Holstein
Rathlou), og et Vers som dette fortæller
netop, hvad man her vilde finde:
Her gik Borgmestre, her gik Borgermænd
med deres værdige og fromme Fruer:
Træd ind og se dig venligt om og kend,
hvor mindefyldte er de gamle Stuer.
Og se den Arvelod, hvert Slægtled gav,
tænk paa det Borgersind, som har dem drevet,
og se det Liv fra Vugge og til Grav,
som Aarhus Bys og vore Fædre leved.
Havde Borgmestergaarden fundet
Velvilje blandt Udstillingens Gæster, saa var
det mer end Velvilje nu. Nu var der jo
noget mere stabilt over alt herinde, man
vidste, at det var ikke længer en flygtig
Attraktion, men et genrejst Hjem for
gamle, dyre Minder, og blandt Aarhus
Borgere mærkedes straks Forstaaelse af,
hvad Borgmestergaarden allerede var og
med Tiden kunde blive.
Tiden har været naadig mod den gamle
Gaard. Ikke saa faa af dens Kammerater
inde fra Byen har fundet Vej herud, og
igen er den bleven Midtpunktet i en
gammel Stad. Men dennes Gader og Huse faar
.i Øjeblikket kun et flygtigt Blik, thi
inden vi gaar videre, vil vi opmærksomt
vandre gennem alle Borgmestergaardens
Stuer, simpel Høflighed kræver, at vi
først aflægger den et Besøg. Og mulig vil
Læserne gerne føie, at de er mere end
almindelige Turister, kunde de for
Eksempel komme mere ind paa det intime Liv,
der levedes i dette danske Hjem, saa var
det maaske Minutterne værd. Vi faar at se.
Vi er kommet igennem Porten og
standser paa Gaardspladsen. Morsomt er det at
staa stille her for at se sig om. Rundt
langs de tre Fløje løber det Galleri, der
kaldes »Svalen», og som man endnu kan
se rundt om i Danmark i adskillige gamle
Gaarde. Men Borgmestergaardens Svale
turde være den ældste endnu eksisterende
i Landet, og det var en blandt flere
Grunde til, at man ønskede Gaarden bevaret.
Oprindelig var Svalen — Middelalderens
»Højenloftsbro», som vi i Danmark
kender den fra Folkevisen om Dronning
Dagmars Død — det udvendige Galleri,
hvortil Trapper førte op, og hvorfra man kom
8~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
