Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Købstadsmuseet »Den gamle By» i Aarhus. Af Peter Holm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Holm
Trappe ned til Vandet ved
Hjørnet a f A al b o r g g a ar d e n.
dybere hos en, da man i den næste Stue
møder den sørgelige Nedgang, som
betegner Tiden omkring 1848 og Aarene
derefter. Thi her er det nærmest fælt. Se
blot paa Tapetet eller de filerede Tæpper,
der dækker de skikkelige Møbler i
Sen-Empire. Og dog er det Sandhed, at Stuen
vækker ikke saa stor Forargelse, som man
skulde tro. Mon ikke Aarsagen er den, at
den jo bringer en Hilsen fra noget, man
endnu mindes: Bedsteforældrenes
hyggelige Stue, hvor Heibergs Gadeviser stod
paa Klaveret, hvor Bedstemoders Sytøj
laa oppe paa Sybordet paa »Forhøjningen»
ved Vinduet og Bedstefaders
Merskumspiber med Sølvlaag lyste fra Pibebrædtet
henne ved Kakkelovnen — her er det i
hvert Fald altsammen. Og kommer vi igen
en Vinterdag, naar Sneen lyser fra Haven
uden for Vinduerne, ja, da møder man
ikke blot den lune Varme, men
Potpourrikrukkernes Laag er taget af, og Luften er
fyldt med de tørrede Rosers og
Lavendlers Duft.
Een Ting kan jeg ikke faa med i min
Beskrivelse, thi saa vilde denne maaske
fylde en hel Aargang af »Ord och Bild».
»Den gamle By» køber saa uendelig
lidt — af visse Grunde. Men Vennernes
Tal er stort, og naar gamle, barnløse Folk
fordyber sig i Borgmestergaardens Stuer,
da hænder det, de kommer i Tanker om,
at de egentlig nødig vil, at deres kønne
gamle Ting skal komme paa
Auktionsbordet efter deres Død. Nej, saa meget
hellere herhen, og de testamenterer da
Tingene til »Den gamle By» med Bøn om, at
man her vil lade de gamle, kønne Minder
leve videre til Glæde for alle vore Gæster.
Saaledes er det gaaet til, at netop saa
meget værdifuldt er kommet hertil, og til alt
dette knytter der sig saa mange Oplevelser
og betydningsfulde Erindringer, at
Eventyret om »Hvad de gamle Stuer fortæller»
mindst af alt vilde blive kedeligt, men blot
være en altfor lang Historie.
Borgmestergaardens sidste Interiør er
det lille Lysthus, som gaar under Navnet
»Havepavillonen». Her er vi helt ude i
Idyllen. Man kan tænke sig
Borgmestergaardens Damer fra Vinduerne følge
Færdselen ude paa Hovedgaden — det
kunde jo dog have sin Interesse i en lille
Stad, hvor der til daglig kun skete saa lidt.
Men vi kan ogsaa give Fantasien en god
Dag og nøjes med at se paa det, der er at
iagttage. Bordet er dækket til
Eftermid-dagsthe, og Porcelænskopperne er prydet
med højsalig Sjette Frederiks Billede.
Kopperne grupperer sig om den blanke
Themaskine, og om den skal jeg alligevel
røbe, at den for mer end 70 Aar siden blev
købt af to unge Mennesker, der udmalede
sig, hvor den skulde pvnte paa deres Bord,
naar de fik deres eget lille Bo. Der blev
ikke noget af det, h u n døde 14 Dage før
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
