Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Fra Grønlands Middelalder. Af Poul Nørlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Nor lund
Mandskjorte l fra H er jo lf
s-n e s.
samtidige europæiske Kulturhistorie. Thi
hele Europa over findes ejendommelig
nok saa godt som ingen middelalderlige
Dagligdragter bevaret.
Der er ikke den fjærneste Grund til at
tvivle om, at disse Vadmelsdragter, ialfald
for de allerflestes Vedkommende, er gjort
i Grønland. De grønlandske Bønder havde
stort Faarehold og producerede megen
Uld som forarbejdedes og vævedes rundt
om paa Gaardene. Det var endog en
Exportartikel ligesom paa Island. Dragterne
er blevet til i Grønland; men undersøger
vi deres Snit, viser det sig, at de ganske
nøje i alle deres Ejendommeligheder og
alle deres Enkeltheder svarer til de
Moder som herskede i Europa i det 14. og
tildels det 15. Aarh., de stramtsiddende
Kjoler som nedefter falder i vide, bløde
Folder, de lukkede Hætter med den
mærkelige lange Håle ned ad Nakken. Det er
den franske og nederlandske Borgerstands
noksaa elegante Moder, der er naaet ud
til Grønland og overført til det grove,
hjemmevævede Vadmel. Vi kan endog
følge Modens gradvise Ændringer
gennem et Par Menneskealdre, og vi føler
stærkt, hvor nøje disse fjærne Kolonister
dog havde bevaret Kontakten med
Europa til Trods for det umaadelige’ Hav, som
skilte dem derfra.
I næsten 300 Aar holdt Nordboerne
Stand i Grønland som den europæiske
Kulturs yderste Forposter. Men omtrent ved
den Tid, da Sydeuropæerne opdagede
Amerika, tabte disse Nordlændinge for deres
Del Forbindelsen med Europa, og efter
nogen Tids Forløb maa de være bukket
under. Hvor længe de levede i deres
Ensomhed, ved vi slet ikke.
Jeg skal ikke her diskutere de mange
forskellige Grunde, som kan have
bevirket dette tragiske Sammenbrud af en lille
tapper Stamme. I og for sig kan
Skibs-forbindelsens Ophør næppe have været
afgørende for de grønlandske Kolonisters
existens. Skibene havde alle Dage
indfundet sig meget uregelmæssigt, bl. a.
fordi et stort Procenttal er forlist under
Vejs, og de daglige Fornødenheder har
man været i Stand til at klare uden
Tilførsler udefra. Kom der ingen Brødkorn
eller Mel, prøvede man selv paa at dyrke
Byg, og da det vel i Reglen ikke
modnedes, havde man rigeligt med Mælk og Ost
at falde tilbage paa, indtil maaske en
Række U aar eller — muligvis — en formehg
klimatisk Forringelse har dræbt Kvæget
og undergravet hele Landbrugserhvervet.
I saa Fald er Situationen blevet kritisk.
Paa lignende Maade har man ogsaa,
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
