Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Domkirken i Nidaros. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders B tigge
end Sankt Peter. For dem var han den
store midler. Det vakre billede av ham fra
Fresvik kirke, nu i Nordiska Museet,
viser ham som den unge kloke fyrste som
man frit kan spörge, som er mild i sin
dom, vis i sine raad. Kanske endnu
værdigere, som den sindige, modne månd er
kongen fremstillet i statuen fra Brunlanes.
Hans ansigt har tydeligvis laant træk fra
billedet av Kristus selv. Likesom j odernes
konge var jo han, nordmændenes konge,
död for sin sak og sit folk. Derför blev
han selvsagt frelserens egentlige
repræsentant blandt sine landsmænd. Og derfor
blev helligdommen hvor hans jordiske
levninger bevartes saa at si den hellige gravs
kirke i hans hjemland. Dette maa vi holde
os for öie hvis vi skal forstaa Nidaros
domkirkes historie. Paa en merkelig maate
avspeiler den nemlig den gjerning
helgenkongen övet i det aandelige liv og i de
politiske begivenheters utvikling i det gamle
Norge.
0 lavsstat li en fra Fresvik
k i r k e.
Nordiska museet.
delig stod paa aasen ovenfor Nidaros og
saa Kristkirken ligge dernede paa
sandsletten ved elven, lysende av morgensolens
milde guld. Da jublet deres hjerter som
hjerterne jubler naar öiet for förste gang
skuer de lange længslers maal. Og derfor
kaldtes dette utsiktspunkt »Feginsbrekka»
d. v. s. de glades bakke, med det samme
navn som man brukte om den sidste
haugen paa valfartsveien til »Den evige stad»,
Sankt Peters hellige Rom.
For nordmændene var dog Olav mere
Som sagaen fortæller hadde bonden
Torgils för slaget paa Stiklestad lovt kong
Olav at ta vare paa hans lik. Han holdt
sit löfte. Sammen med sin sön, Grim den
gode, förte han legemet til Nidaros, satte
det först i et öde skur ved stranden og
grov det derefter ned i sandmælen ved
elven. Der laa det om vinteren 1030 til 31
indtil biskop Grimkjel og Einar
Tambe-skjælve opnaadde tilladelse hos danske
kong Svein til at jordfæste den döde ved
Klemenskirken, som var byens eneste
gudshus. Kort efter fik man dömt Olav
hellig paa grund av de mange jertegn som
skedde omkring hans hvilested, og kisten
blev baaret ind i kirken og stillet op over
höialteret. Hellig Olav besteg tronen som
Norges aandelige fyrste.
Saa kom Olavs sön Magnus hjem og
blev gjort til konge (1035—-47). Hvor
skuret hadde staat som helgenens lik först
blev skjult i, der reiste han en kirke av
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
