Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Domkirken i Nidaros. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•N
Domkirken i Nidaros
og sit ornamentale utstyr en kunstnerisk
finhet, egthet og harmoni og en fantasi
som avspeiler en stor gjennembrudstids
charmerende originalitet. Som en
fortsættelse og fuldendelse kan man likeledes
betragte erkebiskop Sigurd Eindridesons
(1230—52) store plan som gik ut paa at
bringe selve langhuset i overensstemmelse
med korpartiets stil og rike utsmykning.
Det er mulig at han tok fat paa
realisationen kort efter sin hjemkomst fra
Rom i 1231. Men det kan ogsaa være at
han först begyndte i 1248 da Haakon
Haakonsons saga (ca. 1263) beretter at i
det aar lot erkebiskop Sigurd »sætte
kirkens grundvold saa langt mot vest som
den nu er». Det er nemlig ikke saa let at
avgjöre om der hermed sigtes til hele
ombygningen av erkebispene Jons og Eysteins
langhus eller om der kun tænkes paa
vestfronten. Hvadenten det ene eller det
andet er tilfælde, er det höist sandsynlig at
erkebiskoppen har faat hjælp hos en av
middelalderens, ja alle tiders, störste
aander : den engelske munk Matthæus av
Paris, fra benediktinerklostret St. Albans,
en månd som ikke bare var en lærd
theolog, matematiker, naturforsker,
historieskriver, filosof, digter og taler, men ogsaa
tegner, maler og arkitekt. Just i aaret
1248 opholdt han sig i Nidaros, da paven
paa kong Haakon Haakonsons anmodning
hadde sendt ham til Norge for at ordne
noen misforhold ved klostret paa
Nidar-holmen. Det er derfor naturlig att tænke
sig at han er blit spurgt tilraads. Kanske
har han endog git et utkast, en tegning
til nybygningen. Den eiendommelige
vest-façade som desværre bare delvis er
bevaret kan saaledes meget vel skyldes hans
inspiration. Under alle omstændigheter var
det gotiske langhus et statelig bygverk
da det stod færdig, antagelig först henved
1320: treskibet som det gamle romanske,
men baade bredere og længere, med to
rader av marmorpiller, med höie himmel-
Kirken for restaureringen.
Set fra nordvest
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
