Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Knud Rasmussen. Rejsekammeraten, Ekspeditionslederen og den videnskabelige Forsker. Fortalt og illustreret af Harald Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kn ud Rasmussen
Grönländsk Moder med Barn i Åman ut (Rygpose). M a l e r i.
godt Skib, der paa 14 Dage bar os over
Havene til Grønland.
I Sol og Sommer sprang vi i Land i
Sydgrønlands »Hovedstad» Godthaab.
klædte os i hvidt fra Top til Taa, besteg
de høje Fjelde om Dagen og dansede med
de malerisk paaklædte Grønlænderinder
om Aftenen.
En Aften, hvor Dansen gik paa det
lystigste i Tømmerværkstedet, var Knud
pludselig forsvundet. Det varede dog ikke
længe, før han sendte Bud efter mig.
Jeg traf ham sammen med en gammel
Grønlænder i en af Jordhytterne. De var
dybt inde i et spændende Sagn, fortalt
paa klingende grønlandsk, medens den
gamle Fanger med malende
Haandbevægelser understregede Handlingen i
Fortællingen.
Knud skrev ivrigt, men fik dog lige
sagt til mig: »Aa, tegn ham! Han er
saadan en herlig Fortæller.»
Medens Dansen fortsattes i Værkstedet,
sad vi tre der fordybet i vort Arbejde,
medens de primitive Violiners Toner lød
i det fjerne.
Saaledes begyndte Knuds Indsamling
af de mange Hundrede Sagn, som han
nedskrev i hele Grønland. Han blev
hurtigt meget populær blandt Grønlænderne
og fik Tilnavnet Knutsoark — den store
Knud. Hans Ry gik foran, da vi rejste
nordpaa, og overalt stimlede Befolkningen
sammen om ham for at raadspørge ham
og høre ham tale deres eget vanskelige
Sprog, som ellers ingen »Kradlunark»
magtede til Fuldkommenhed.
I Reglen var det de ældste paa Stedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
