Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Knud Rasmussen. Rejsekammeraten, Ekspeditionslederen og den videnskabelige Forsker. Fortalt og illustreret af Harald Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Rasmussen
Han følte Taknemmelighed.
Ekspeditionen var endt. Rejsen lykkeligt
gennemført. Paa sin Vej frem, enten ind i
Landet paa Jagtudflugter eller langs isbundet
Hav, søgende de fjerntboende Mennesker,
har han ialt tilbagelagt 20.000 engelske
Mil — den længste Slæderejse, som nogen
Sinde er gennemført.
De tusinde Hjem og Bopladser har han
besøgt. De har givet Rejsen Indhold og
Mening. En Bølge af Lykkefølelse
gennemstrømmer ham. Lykkelig den, som har
Evnen til at gribe Eventyret! Selve
Rejsen, selve Livet blandt Jordens
mærkeligste Folk har været et Eventyr.
Og atter glædes han og takker sin
Skæbne, som har ladet ham fødes paa
en Tid, da Polarforskning ved Hjælp
at* Hundeslæder endnu ikke var
forældet.
Her tager vi Afsked med Knud som
den store Opdagelsesrejsende, Forfatter og
Sagnindsamler. Men for at faa et
nogenlunde fyldestgørende Billede af det
rigt-udrustede Menneske, Knud Rasmussen,
er det nødvendigt at dvæle véd hans
Indsats som Videnskabsmand.
Den 5 November sidste Aar holdt han
i Det kgl. danske geografiske Selskab et
Foredrag, som viser, at hans mange
Rejser og Ophold blandt nogle af Jordens
Folk med de mest
uberørte Kulturer har givet
ham et Klarsyn paa
Menneskehedens Udvikling
gennem Jordperioderne,
som er intet mindre end
genialt. Naar hans store
Plan kommer til
Gennemførelse, vil den aabne
vort Blik og vor
Forstaaelse for det
interessanteste af alt her paa
Jorden: Mennesket og
dets Udvikling gennem
Tiderne.
Dette hans Foredrag havde en ligesaa
mesterlig Form, som Indholdet var klart
og overbevisende. I korte Træk gik det
ud paa, at de forskellige Perioder og
Kulturer, Knud har oplevet: Istiden i
Grønland og Tundratiden hos
Rensdyreskimoerne i arktisk Amerika, svarer til Perioder
for 25—30.000 Aar siden i Frankrig,
Sydtyskland og Bøhmen. Der er gjort
Fund fra disse Kulturer, som ganske
svarer til Brugsgenstande, Knud har set
anvendt hos Eskimostammer, han har
besøgt.
Efter 30 Aars Studium i Marken
kaster han sig nu med stor Kraft ind i
Undersøgelsen af den Forbindelse, der
ganske naturligt synes at kunne være
mellem Eskimoerne og Evropas gamle
Stenalderfolk. Han sluttede sit Foredrag
med at opfordre Videnskabsmænd fra
forskellige Nationer om at sætte et
internationalt Samarbejde i Gang og blandt
andet udsende Ekspeditioner med
Deltagere fra især: Sverige, Norge, Finland,
Sovjetrepubliken, Japan, Kina, U. S. A.,
Canada og Newfoundland.
Dette Samarbejde har man Grund til
at vente sig frugtbringende Resultater af.
Ved nærmere Eftertanke er det naturligt,
at Opfordringen til denne internationale
Sammenslutning til Udforskning af
Menneskets ’ Afstamning og
Fortid er udgaaet fra
Skandinavien, hvor vi
har saa store
Traditioner baade paa den
geografiske og etnografiske
Forskning, saavel som
paa den forhistoriske
Arkæologis Omraade. Jeg
behøver blot at nævne
nogle Navne:
Nordenskiöld, Hedin, Nansen,
Worsaae, Sophus
Mül-ler og — Knud
Rasmussen.
En ung Månd, Krisunguark.
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
