Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Nutids-Skulptur i Danmark. Kai Nielsen og J. F. Willumsen. Af Johannes Kragh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J ohannes Kragh
der».1 Der er maaske ikke nogen
Kunstart. hvor der hos Udøverne findes saa
meget jævnt borgerligt-fagmæssigt
Haand-værkssind som i dette »Fag». Det rent
manuelle spiller en stor Rolle, der er saa
megen teknisk Opbyggen i Ler, Punktering
i Marmor, Cicelering i Bronze ■— alt
dette fagmæssige kan hos den mindre
begavede synes at være næsten hele Sagen
— og mangen Billedhugger svarer
egentlig til Orkestermusikeren, der
fagmæssigt gengiver andres Intensioner.
Willumsen har altid paa den mest overlegne
Maade vist, at alle disse Færdigheder var
ham saa godt som intet — kom i alle Fald
i andet Plan. Den sovende Pige paa
Gravmælet (Kunstmuseet i København) kunde
se ud som klattet sammen af en ren
Dilettant, om vi ikke fik Øje paa den
skønne Ro, den smertelige Højhed, som
fylder denne Pigeskikkelse — viet til
Døden. (Arbejdet er uheldig anbragt, altfor
aabent og bart, foran Kunstmuseet.)
Det er maaske en af de Ting, som
skader det store Relief, at det tekniske i det
slebne Marmor har faaet tildelt en større
Rolle, end der egentlig tilkom det efter
Willumsens oprindelige Anlæg. Det havde
sikkert været bedre, om den første Plan
var bleven gennemført og Arbejdet gjort
i Keramik. Store Vanskeligheder af
anden Art havde der været at overvinde, men
det lidt overglatte Præg, som nu skader
det og er imod dets egentlige Natur — idet
Formgivningen mange Steder ikke taaler
denne lidt preciøse Behandling — havde
været undgaaet. Arbejdet vilde have
erhvervet eller bevaret en vis Grovhed og
Djærvhed, som nu kun findes bevaret i de
1 Et Udtryk, Willumsen brugte, da han
formede § i i Billedhuggerforeningens Love,
omhandlende hvem der kunde blive Medlem.
bedste Partier —• først og fremmest
Gruppen for oven til højre. De vidunderligt
gode Studier, som forlængst er kendte,
Selvportrætet, Krigen m. m. viser, mener
jeg, tilfulde, at her var det ideelle Materiale
for dette Værk. Udenomspartierne, de
stiliserede Blade m. m. viser dette
allerbedst. Disse vilde i Keramik have været
udført i en mere fri og tilfældig, mindre
uorganisk geometrisk Stil.
Mindesmærket for Pietro Krohn i
Kunstindustrimuseets Forhal viser bedst, hvor
overlegent Willumsen kan tage paa
forskellige Materialer, og hvorledes hans
naturlige Stil er. Den dristige og vellykkede
Blanding af farvet Marmor, Bronze og
fed Oljefarve er morsom og yderst
betegnende for Kunstnerens hensynsløse
Genius.
Willumsen staar og vil staa som
»Kunstneren, der udfører Billedhuggerarbejde»:
d. v. s. naar denne Kunst tjener hans
Formaal, kører han dem frem, er der en
anden, som gør det bedre, nuvel, saa bliver
det denne!
Som en spejdende, højt svævende Ørn,
der hensynsløst slaar ned, hvor den vil,
saaledes vil vi se hans Genius. Højt er den
hævet over Flokken — ensomt bor den
og sjældent ses den: Hil Høvdingen!
Som den tidligt bortdragne Kai
Nielsens Fylgie kunde jeg se den brusende
Svane: Hvid og skøn, trives den dog nær
Maager og Tærner, ja selv Ænder og Gæs,
— indtil den hæver sig i sin
Dronningeflugt ■—■ svinder bort i Æteren! — Dens
sidste Spor, dens Svanesang — ligger
efter i Luften og i vort Øre som et
klingende Minde.
Disse to store har som to mægtige
Søjler i det danske Kunstens Tempel præget
den Tid, hvori vi lever — ingen anden
naar dem til Knæene.––
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
