Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Maleren L. A. Ring. Af Sigurd Schultz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maleren L. A. Ring
Kunstnerens AI o d e r. i88ç. Jens Olsen. i8çj.
gyldig Værdi. Dels skildrede han det
sjæl-Ianske Bondeland, saaledes som
Landsbybebyggelsen former det — Jordbunden,
som den bliver, naar den i Aarhundreder
er trampet til af netop de bestemte
Mennesker og præget med deres aandelige
Stempel. Dels skildrede han dets
Indvaanere, d. v. s. fortrinsvis det mindre
velstillede Lag, dem, som Livet mærker med
sit Slid. I Behandlingen af sine Motiver
fulgte han det paa den Tid og inden for
hans Generation gængse Genremaleri
(»Køkkeninteriør. En Kone, der sier
Mælk», 1882), ligesom Datidens sociale
Tendensmaleri — dog vistnok ubevidst og
næppe tilsigtet — satte sine Spor i hans
Produktion (»To fattigklædte Pigebørn,
der staar lige inden for en Cafédør»,
1884; »Et Besøg. Skomagerværksted»,
1885). Men det mærkelige psykologiske
Skarpsyn, den lidenskabsløse Nøgternhed
i Iagttagelsen, der er hans Særkende,
træffes fuldt udfoldet straks ved den første
Begyndelse (»Julebesøg», 1882; jvfr.
ogsaa »Kunstnerens Moder», 1889, og
»Jens Olsen», 1893).
De saakaldte nyromantiske Strømnin-
ger fra Tiden omkring 1890 udløste den
bundne Lyrik, der altid fornemmes som
Grundtonen i Rings Billeder. Allerede i
Firserne havde han — tildels under
Indtryk fra Gengivelser efter Millet —
malet Billeder med symbolistiske Motiver
eller af en vis symbolsk Karakter. Men
disse Strømninger løftede hans Maleri op
over det almindelige Genremaleri, den
blotte Dagliglivs- eller
Virkelighedsskildring. Han idealiserede ganske vist ikke,
hverken Figurer eller Situationer, og hans
Forhold til Emnerne var tilsyneladende
den samme haardhændede Gaaen
Sandheden paa Klingen, det samme hvasse
Krav om Virkelighedens Gengivelse. Men
Følelsen og Formgivningen, »Formatet»
(i aandelig Forstand), i hans Billeder
ligesom voksede, udvidedes, blev enklere og
monumentalere, mere almenmenneskelig
midt i al den skarpe Fastholdelse af
individuelle Træk.
Da malede Ring f. Eks. det store
Billede af de to unge Piger (»Foraar», 1895),
der nu hænger i Hirschsprungs Samling.
Et besynderligt Værk. Emnet er et
temmelig banalt Genremotiv: To unge Piger
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
