Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Karl Larsen. Af Jörgen Bukdahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jörgen Bukdahl
Sligt kunde ikke falde Karl Larsen ind, selv
om han jo ogsaa nok i sin Bagage har
Problemer, der ikke vilde klare sig hjemme, men
de er saa godt skjult at selv det skarpeste
Toldeftersyn ikke kan opdage dem. Efter
sine Romaner, der alle bevæger sig paa det
farlige Grænseomraade, hvor Liv og Kunst
støder sammen, gaar til Grunde eller løfter
hinanden op i egentligere Virkelighed, skulde
han ikke have noget af at blande dem sammen
i en Form, der byder paa saa meget
fragmentarisk og Øjebliksindskydelsernes
labyrintiske Idéforbindelser som Rejsebogen. Lad
os give Livet, hvad dets er, og Kunsten hvad
dens er. Han nyder at rejse og glæder sig
over Verdens brogede Skønhed, samtidig
udvider han sin Erfaring og
Menneskekundskab. Derfor er f. Eks. Rejsebogen »Poetisk
Tyskland» uden videre Forbindelse med
»Ære» og hans senere Krigsforfatterskab. Thi
et er Forholdet mellem dansk og tysk Aand
som Problem, der angaar ens Livsinteresser,
et andet er Tyskland, saadan som det tager sig
ud for en Rejsende, der med en mandig
Beslutsomheds hele Magt har indstillet sig paa
alene at leve de skiftende Øjeblikke helt til
Bunds, kryste dem for den Skønhed og
Erkendelse, de nu kunde byde paa, blot sørge for,
at Sindet er ubesværet og opladt, med baade
Øjne og Øren for, hvad nu Verdens
Labyrint kan afsløre af Overraskelse.
I nær Forbindelse med Rejsebøgerne staar
ogsaa den Del af hans Forfatterskab, der
behandler folkelige Typer. Han øver her en
Kunst, han ved, han kan bedre end alle
andre : at lytte sig gennem Sproget som
saadant ind til det særlige af Klasse og Milieu
bestemte hos Mennesker, og gengive dem i
dette Sprog. Her maa han alene stole paa sin
Forstand og Lydhørhed og kan ikke som
Forbindelse indskyde hin Medviden, i Kraft af
hvilken han skildrede sine Romaners
Hovedpersoner; de var jo alle deciderede
Kultur-og Hjernemennesker, Doktorer og
Videnskabsmænd, Samlere og Kunstkendere, som
den senere Professor og Dr. phil. kendte
indtil Sjælens skjulteste Afkroge. Allerede i
»Cirkler» møder vi den berømte Hans Peter
Egeskov, hvis forsoren-lystige Tjenersjæl
grundigt blev klarlagt i »Udenfor
Rangklasserne». Den Evne, han viste i Tegningen af
Arbejderkonen i »Kvinder», er her virtuost
udviklet med en aldrig svigtende Lydhørhed
for Rytme og Ord. Denne stilistiske Realisme
er ikke det uvæsentligste Træk i Karl Larsens
Forfatterfysiognomi. Alle disse livagtige,
rørende, humoristiske, nu og da vemodige
Skildringer af sære og snurrige Folk, Søfolk, Almue,
Handelsrejsende, Forbrydere, o. s. v. er
samlet i »Søndagsbørn og Hverdagsmennesker».
I Forfatterskabets fjerde Afdeling, er han
den kulturinteresserede Videnskabsmand som
Dr. Falck, Axel Halek og Henrik Falsen. Der
er først Pasticherne over gamle Eventyr og
Sagn: »Den brogede Bog», i Forbindelse
hermed staar »Søster Marianne og hendes
Kærlighedsbreve». Men Hovedværket er »Vort
Folk i 1864», hvor han ud af et
møjsommeligt sammenbragt Materiale af Breve og
Dagbøger søger at læse sig til den sande Stemning
mellem Soldaterne og blandt Befolkningen i
Landet. Denne Officerssøn var ikke forledt
til at poetisere Nederlaget bort i en Slags
national Begrædelsernes Bog, gennem
Dokumenterne søger han at komme gennem
Stemningen ind til den sande Hverdagsvirkelighed,
hvor Aanden fra 1864 alene bor; gennem
disse jævne Menneskers Skildring af Modet,
Haabet, Fortvivlelsen faar vi et Billede af
den danske Soldat, vi kan være stolt af, det
er ikke Landsoldaten med Bøgegrenen, men
den danske Jens, i hvis Mod er Sejghed, i
hvis Udholdenhed der er Stædighed, han er
ofte træg, men sjældent fejg, og saa blotter
disse Breve en dansk Humor, der er selve
Livets Duft under Dødens og Dybbøls
Skygge. I Lighed med Soldaterbrevene i 1864, og
ud fra Trang til at finde den Virkelighedens
Aand under Historien og
Generalstabsbereg-ningerne, udgav han en Række
Emigrantbreve: »De der tog hjemmefra.» Til dette
videnskabelige Virksomhedsomraade hører
ogsaa hans Studier over dansk Soldatersprog,
dansk Argot og Slang, Udgaven af Ibsens
episke Brand, Bøgerne om H. C. Andersen
og den mærkelige og dristige Analyse af
Homosexaulismen i: »Daniel-Daniela». Som
Realist er han Humanist i sin altid oplagte
Søgen efter, at intet menneskeligt skulde være
ham fremmed.
I noget fjernere Tilknytning hertil staar
ogsaa hans vejledende og polemiske
Krigsforfatterskab. Den danske Offentligheds
forsaavidt forstaaelige entente-orienterende Følelse
fik ham til for Alvor at tage sit
Ungdoms-problem op: Tyskland og Danmark, ikke
psykologisk som i »Ære», ikke lyrisk-epikuræisk
som i »Cirkler», ikke poetisk som i »Poetisk
Tyskland», men polemisk, med Hovedet klart
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
