Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - J. C. Christensen. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Lehman n
hentede de ledende Politikere. Aldrig har
han med et Ord eller med urokkelig
Selvtillid søgt at bore sig hen til en
solbeskinnet Plads i den danske Overklasse; som
ingen anden i sin Tid forstod han at lade
Omgivelserne rette ind efter sig. Dertil
var hans Personligheds Styrke stor nok;
og saa havde han loddet Dybden af Viggo
Hørup’s Ord, at Demokratiet skal være
sit eget Maal og sin egen Vægt. Og han
levede derefter til sin sidste Dag.
Da J. C. Christensen døde, flere Aar
efter at han af egen Drift var gaaet ud af
aktiv Politik, fik man endnu en Gang
Bevis for, at store Krese af hans
Landsmænd — og det gælder forøvrigt ogsaa
mange i det udvidede Norden — slet ikke
havde forstaaet ham og hans Liv. Derfor
dannede der sig saa mange
Vrangforestillinger. For nogle stod det som et
Æventyr, at J. C. Christensen ikke blot var
blevet Konseilspræsident (en Taburet, som
ellers kun sjældent har været beklædt af
Mænd, der havde nær Berøring med det
geniale, hvad man altsaa glemte in casu),
for andre va,r det uforstaaeligt, at denne
vestjyske Skolelærer siden Reformpartiets
Dannelse var den Tap, hvorom den danske
Politik drejede sig i en Menneskealder.
For Bybefolkningens brede Masse vedblev
han at være Manden uden umiddelbart
glimrende Egenskaber, ganske manglende
det virile, følsomme og artistisk beaandede,
som drog saa mange endog konservativt
indstillede mod Holstein-Ledreborg og
Hørup; og han blev aldrig som
Forgængeren Christen Berg en stejl og
usammensat Naturkraft, hvad Stenbroens Folk har
let ved at respektere. Rigtigere saa
naturligvis Landboerne, hans egne, paa ham. De
begreb hans Karakter, umiddelbare
menneskelige Myndighed, Fasthed i Formaalet
og tilstrækkelige Hensynsløshed —- Træk,
som sjældent markeres i de Danskes
Fysiognomi. Men fælles for mange paa Øerne
og paa Fastlandet var, at de havde svært
ved at finde ind til ham. Derfor skød man
snart over, snart under Maalet hvor han
kom paa Tale. Og en Tid lang fik det
Grin, som jo skal være typisk dansk, saa
ganske Overtaget. Gennem hans
Manddoms Aar klistredes de mest fantastiske
Udsmykninger til hans Skikkelse; snart
var han en Fabelræv, snart en Syngedegn,
med et rart Barneansigt, i hvis Fylde der
sad et Par himmelvendte Øjne. Det ene er
ligesaa gält som det andet, og Palettens
Farver maa blandes endnu nogle Gange,
hvis den rette Tone skal komme frem,
hvis Billedet skal trodse Tiden og ikke
dømmes til Udviskning.
Sandheden er den ganske simple, at der
var ikke noget Æventyr over J. C.
Christensen, han er ikke den danske Politiks
Aladdin med en Oehlenschlägersk
Tryllelampe i Haanden. Ad den slagne
Landevej har han vandret, forstaaet Øjeblikket
og efter sine særlige Forudsætninger
rettet ind derefter. Hans Haandelag for den
politiske Taktik var større end deres han
havde om sig — eller imod sig; og saa
kom han aldrig ud af Ligevægt, fristet
dertil af det dramatiske. Hans Jævnhed
hørte med til hans Væsens Særkende.
Landsbyskolelæreren blev Livet igennem
siddende baade indvendig og udvendig ved
ham. Af Aand var der ingenlunde meget
ved ham, men han havde den danske
Bondes stolte Racepræg. Han var i Pagt med
Danmarks Land og af dets stræbsomme
Dyrkere havde han faaet sin medfødte
Tro styrket paa, at Arbejde fører til
Velstand og Vækst. Men dertil kom, og det
vil som Tidén gaar komme til at staa mere
og mere urokkeligt fast, at han var en
redelig Månd. Helt ud hæderlig. Bag
Frejdigheden og Skælmeriet i hans Smil,
Ansigtets skønne, varme Træk og Haarets
festlige Liv stod en Månd, der var et
Naturens Instrument i Slægt med Nordens
Hav og Blæst. De frodigt runde Linier i
ham var ægte nok, hans frimodige og kraf-
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
