Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - J. C. Christensen. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. C. Christensen
og skær Topfigur (længere var man ikke
naaet endnu), viste han i potenseret Form
nogle af de Egenskaber, der havde ført
ham frem, medens han sad i Modspillet.
Hans i Virkeligheden ret betydelige
Mangel paa Interesse for de enkelte
Spørgsmaal gjorde, at han havde let ved at
koncentrere sig om et Hovedpunkt, hvorom
han kunde samle sit Folk og tage
Kampen. Hans Hold i Partiet var fast, og det
fulgte ham derhen hvor han vilde. Da han
ikke mere gav Deuntzer Støtte, var denne
færdig i samme Nu. Mod Systemskiftets
egentlige Månd var det umuligt at have
nogen Systemskifteregering. Men efter at han
i 1905 var blevet Konseilspræsident er det,
som om Taktiken ikke er helt saa sikker
som før. Nu og da vakler han en Smule.
Men kun for et Øjeblik. De, der med dyb
Tvivl havde set ham stige til Politikens
øverste Top, blev nødte til at revidere
deres Begreber. For en Eftertid er han
allerede nu blevet en god Del af et Forbillede
rent politisk set. Hvad han var i Stand til
at magte, vil andre ogsaa være henviste til.
Hvor han tabte, vil sikkert ogsaa andre
tabe. Paa en mærkelig Maade er han paa
samme Tid blevet et politisk Termometer
og noget af det tyvende Aarhundredes
Skæbne for Danmark.
Men en Mærkværdighed var der ved
hans Begrænsning. Lige saa sikkert han
dømte, naar det gjaldt indenlandske
Forhold, lige saa usikker var han overfor alt
hvad der laa udenfor. Her manglede han
ganske Evnen til at følge med og forstaa.
Der er tait om Oberst Lütken. Ogsaa det
norske Kongevalg kunde nævnes. Her var
han jo endog uklarere end sin egen
Udenrigsminister Grev Raben-Levetzau, der
ellers aldrig har deltaget det mindste i
Politik. »For Danmark i Danmark» kunde
have været hans Valgsprog i Stedet for
det seminaristisk vamle: »Aand er Magt
—» nærmest helt parodisk, naar man
tænker paa, at vei havde J. C. Christensen
’j«
Hj e m met i H e e.
Magt, men med hans »Aand» var det kun
saa som saa. Man læse blot hans
rædselsvækkende lægprædikantagtige Udgydelser,
bl. a. dem han udgav under den talende
Titel : »Her en lille Bog som handler om:
Vor Daabs Pagt eller hvad vi skulle tro
til Salighed. Skrevet for Menigmand.»
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
