- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
105

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny dansk Lyrik

Af Kjeld Elfelt

ET BLEV IKKE nogen særlig rig
Høst i Aar. Resultatet af den sidste og
afgørende Sortering blev fem Digtsamlinger
— de lader sig næsten alle læse med den
Glæde, der er saa herlig for den, der
forstaar Hemmeligheden ved Ordets Magt, naar
Rim og Rytme begynder at tale i Tunger.
Selv den erfarne vil nu og da, naar han
blader i disse fem, forholdsvis beskedne, Bind
Vers, støde paa noget nyt, der overrasker
ham, et nyt Billede, der er baade fint og
sjældent, eller et forandret Tonefald, han
maaske ikke havde ventet.

i.

Hen paa Efteraaret kom Valdemar
Rørdam med en Digtsamling: Huset ved, Volden.
Digteren naaede paa dette Tidspunkt netop
de 60. Man havde haft Lejlighed til at læse
et Par lyriske Afsnit af Bogen, inden den
kom. Det klang. Det klang bedre end meget
andet, man havde hørt fornylig. Digtsamlingen
saa ud til at blive en Mindebog, en
Genopdagelse af Barndom og Fortid i en glemt
Provinsby. Men hvad var Formaalet? Igen
en fædrelandsk Demonstration? Da Bogen,
der altsaa fik Titlen: Huset ved Volden
endelig kom, blev man ikke skuffet. Det var
en Præstation, man daarligt kunde tænke sig
udført af nogen anden öoaarig. Heldigvis for
os og for selve Verset var den patriotiske
Lovsang afstemt nydeligt efter Emnet. Den
hørtes blot som en dæmpet Musik i de rige
Minder fra Huset ved Volden — Faderens
Præstegaard i det idylliske Stege ved
Stege-Nor. Man varmede sig i den Duft af
Kultur og Minder, der steg op fra Bogens Blade.

Vi begynder i det Birkerød, hvor
Digteren nu bor, midt i Nordsjællands Frodighed.
Hans Hus er brændt ned til Grunden. Skal
ban nu bygge en moderne Staalkahyt i Tidens
Stil ? Han foretrækker at flytte ind i det

gamle Hus ved Volden. Her lader alle
Skavanker sig bøde med Støv af Solen, og med
Maanebjælker. De Minder, han vil lede frem,
er en bindende Kalk, der ikke saa let
for-gaar. I sine brede, lidt brudte Linier
fortæller Digtet saa om Barndommens Stege, om
Purkens fantasifulde Indianerliv i de Stuer,
hvor Fantasien for første Gang lærte ham
at flyve, hvor Bænkebideren er et skjoldet
Uhyre og de lange Stankelben en Skare
grumme Ørkenryttere.

Hele denne mystiske Barndomstilværelse
er generindret som et dobbelt Forsvar, et
Forsvar for Digteren, der nu naaede »de graa
Haars Alder» og et Forsvar for Kulturens
evige Værdier. Huset ved Volden skal bevise,
hvad Slægten og den danske
Præstegaards-kultur er værd for den enkelte og for
Nationen. Det er beundringsværdig gjort : det er set
med en Styrke i Synet, der gør alle
Enkeltheder levende og spillende.

Der er undertiden et helt øhlenschlägersk
Smæld i »Oldingens» Vers, og der er en
hel By i Bogen — et Stege, hvor
Juniblæsten stryger venligt og friskt hen over de
røde Tage, hvor Kornet ligger i Dynger paa
Magasinernes mørke Loft, og hvor den
pukkelryggede Henriette, Skomageren og de
andre skæbneknugede, sidder flittigt ved
Arbejdet bag de smaa Ruder.

Huset ved Volden er en Lovsang til den
skjulte, borgerlige Kultur. Det Hus, der
tales om, kunde gerne være Danmarks Hus —
har man læst Bogen tilende, har man ogsaa
set Husets daglige, sunde Dont: Fader med
Piben i Munden og Moder ved Komfuret.
Man fornemmer Drengens Flyvedrømme og
ser hans Lykke ved Dyr og Mennesker.
Ogsaa Husets intime Duft er med i disse Digte.
Der dufter af Gran og Klejner, naar det igen
bliver Jul. Peberet synger om Indien, og
Kartoflen brummer om Møens fede Marker.

Valdemar Rørdam: Huset ved Volden. Dansk Aschehoug.
Johannes Wulff: Sange fra Jorden. Nyt nordisk Forlag.
Per Lange: Orfeus. Wilhelm Hansen.
Hulda Lütken: Lænhen. Gyldendal.
Fredrik Nygaard: Jernet synger. Gyldendal.

105

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free