Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - København—Malmø for hundrede År siden. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Clausen
Interiør af Lunds domkirke /Sjj. Akvarelleret tegning
af J. A h l g r e n.
/ Domkirkens arkiv. — Promotionen 182g fandt sted ved Lekmannaaltaret
i baggrunden af midtskibet, under orgelet.
som Oehlenschlæger sin. Vistnok var det
en udmærkelse, når Sveriges største digter
hyldede den danske digterbroder i skønne
og pompøse strofer — utvivlsomt nærede
Tegner også stor beundring for sin
danske kollega — men påsætteisen af
laurbærkransen i Lunds domkirke tør ikke
opfattes som en kroning på Capitolium,
som senere tider symbolsk har villet
udlægge den. Den betyder at den bedste
danske digtning nu omsider har fundet vej
og mødt forståelse hinsides Sundet.
Tegners berømte epilog jubler over, at ånden
har sprængt de skranker, som gammel
fordom, national uvilje og politiske hensyn
har rejst. Dette siger de så kendte linjer:
Söndringens tid är förbi — och hon borde ej
funnits i andens
fria, oändliga värld — och besläktade toner, som
klinga
Sundet utöver förtjusa oss nu, och synnerligt
dina.
Men mere siger de heller ikke. Der er
glæde over, at Svensk og Dansk er mødtes
i literær forståelse, håb om at det bedste
i dansk og svensk åndsliv må finde ny
veje. Men ud over dette klinger ikke
nationale toner hverken i Tegnérs hilsen eller
i Oehlenschlægers svar.
Næste dag var et par af de danske
gæster budne ud til Greve Gyllenkrok. Greven
kørte dem 0111 eftermiddagen ud til en lejr,
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
