Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liv og Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv og Lite rat u r
Af Carl Behrens
–-’ER ER BØGER, som paatvinger sig
Læseren, fordi han ligesom mærker Livets
Brændinger gennem de sorte Bogstaver.
Oplevelsens Heftighed er ikke stilnet,
Lidenskaben ikke stivnet til tomme Floskler. Vrede
og Bitterhed, Kærlighed eller Had har sat
Kulør paa de Begivenheder, som skildres,
de Karaktertegninger, som udkastes, eller de
Bylivs- og Naturbilleder, hvis Gengivelse har
krævet medfølende Forstaaelse.
Det er Bøger af højst forskellig Art,
selvbiografiske, monografiske, biografiske. Nogle
saa personlige, at de ikke kan hævde sig
overfor Historiens stringente Forskning, andre
saa vidtskuende og storslaaede, at de bliver
staaende som uforfalskede Vidnesbyrd. Men
disse er til Gengæld de faa og sjældne,
Monumenter, som Døgnets kvækkende Kritik
ikke kan besmudse.
Højst uensartede er da de Bøger, som det
følgende vil omhandle. En Skribent og
Skuespiller som Elith Reumert, der aldrig
naaede frem i første Række, har ment at det kunde
være af Vægt for en Eftertid at erfare
Aarsagen til, at han som scenisk Kunstner maatte
nøjes med Mellemgrunden. I 2 :den Del af
Fra Livet og Teatret (Hagerup) procederer
han lidenskabeligt og hensynsløst til
Omstødelse af Dommen, idet han i Kammerherre
Fallesen og Emil Poulsen ser de to skyldige,
som har holdt Geniet nede. Fallesen, fordi
han rent umiddelbart ikke kunde iide Reumert,
der alle Dage var en poseur, Poulsen, fordi
han frygtede ham som Konkurrent. Og
Beviserne for hans Paastand er gamle
Kulissehistorier og ubeviste Intriger — at en Månd,
der ser tilbage over et langt Liv, ikke har
andet at berette, er uforstaaeligt og til Skade
for den fortællende Evne, han uimodsigeligt
ejer. Han gaar derfor med en Harefod hen
over Episoder i sit Theaterliv, som han
hellere burde have uddybet — han glider
ligesom ud af Sagaen, længe før den er forbi.
Reumerts Bog bliver derfor ikke det
Bidrag til dansk Theaterhistorie, der var
ventet, men en gammel vranten Mands Angreb
paa Personligheder, der var ham overlegne i
Kultur og Kunst. Hvor han kan abstrahere
fra sine Antipatier og dvæle i Mindet om sit
Livs Lyssider, er han en saa
stemningsbe-væget Fortæller, at det maa beklages, at han
ikke har forstaaet at skelne mellem Memoire
og Pamflet.
En samtidig af Reumert, K. G. Brøndsted
har udgivet to Bind Erindringer (P. Haase
og Søn) omfattende »Barndom og Drengeaar»
og »Ungdom». Midt i 90erne blev
Brøndsted, der som ung pseudonymt havde udgivet
en Fortælling og under eget Navn et Drama,
pludselig kreeret som stor konservativ
Digter med Romanerne »Ungdom»,
»Borretaar-net» o. fl. Nu skulde Overlærerdigtekunsten
knuse Brandesianismen og alle andre -ismer.
Resultatet var ret ynkeligt, den moderne
konservative Literaturretning, hvortil samtidig
ogsaa Overretssagfører Isted-Møller hørte,
døde hurtig af manglende Talent, men
Brøndsted fortsatte ufortrødent sin
Skribentvirksomhed og udsendte fra Aarhus en Række
mindre Noveller, der viste mere tiltalende og
mere kultiverede Sider af Forfatterskabet end
de store Romaner. Nu dvæler han i sine
Erindringer ved det gamle Kjøbenhavn, — det
Kjøbenhavn, for hvilket Voldene faldt,
medens Byen endnu gned Øjnene og ikke rigtig
vilde tro paa sine nye Opgaver som
Storstad. Den gamle Adam er selvfølgelig ikke
død i disse Bøger, og forbavsende er ofte
Brøndsteds Forbenethed og Mangel paa
Forstaaelse af, hvad 70erne betød for en ny Tids
Frembrud i Danmark. Han har intet lært og
intet glemt og gør sig til af sin Bedreviden
og Indsigt paa Omraader, hvor han i
Virkeligheden er aldeles blank. Men hans
Erindringer er alligevel ikke uden Værdi. Den
gamle Hovedstad med dens i Forhold til
Nutiden idylliske og beskedne Hverdagsliv er
skildret i Mindets Festglans, og senere, da
Brøndsted vover sig ind paa
Lærer-Gærnin-gen, giver han en virkelig smuk og
forstaaende Skildring af den Højskole, Dr. Gotfred
Rode, Ove og Helge Rodes Fader, havde
indrettet paa Skovgaard ved Ordrup Krat, den
Ejendom, som senere Frederik og Jacob He-
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
