Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Deichmanske Bibliotek. Av Karl Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Fischer
skillige avhandlinger av
naturvidenskape-lig og historisk innhold og efterlot sig
verdifulle optegnelser i sine trykte bøker.
Han døde i april 1780.
Om den boksamling på 6 000 bind som
han skjenket hovedstaden, skrev
Deich-man bl. a.: »Intet har jeg været mindre
betænkt paa, end at anskaffe mig en
Bogsamling, som kunde fortiene Navn af et
Bibliotheque. Hverken har mit
Opholds-Sted eller mine andre Omstændigheder
været saaledes beskaffen, men jeg har
alene kiøbt i Flæng hvad som er
forekommet: Omsider samlet nogle (Bøger)
henhørende til den Danske og Norske
Historie, Lovkyndighed, nogle
Philolo-giske og endelig i Natur-Historien.
Imidlertid kunde denne Bogsamling dog tiene
til en Begyndelse . . . Jeg indseer selv
ganske vel, hvor ubetydelig den er baade af
Tal og Verdie, da her savnes for det meste
saadanne Collectioner, som har Navn af
Grundstøtterne og Pillerne til et
Bibliotheque, ja en stor Deel findes her, som
maaskee ikke burde have Sted i en
saadan offentlig Samling.»
Til gaven hørte også endel håndskrifter.
Det verdifulleste av disse er det praktfulle
bibelhåndskrift som går under navn av
»Aslak Bolts bibel», et nordfransk arbeide
fra midten av det 13. århundre som 1710
blev funnet i muren i Nidaros domkirke
og som hadde vært i erkebisp Aslak Bolts
eie. Endelig medfulgte også Deichmans
»museum», en samling mineraler, mynter
m. m., samt 2 000 riksdaler, hvorav
rentene skulde brukes »til den aarlige
Con-tinuation».
Selv om Deichman i beskjedenhet
un-dervurderte betydningen av sitt bibliotek,
må det sies at boksamlingen var nokså
ujevn i sin sammensetning; den var
dess-uten vesentlig av videnskapelig art og egnet
sig derfor mindre til lesning for det store
publikum. De bokgaver som biblioteket i
den følgende tid blev forøket med, j ustis-
råd J. F. Bartholins samling av medisinsk
litteratur og professorene Wilses og
Strøms boksamlinger, bidrog yderligere til
å fremheve bibliotekets karakter av et
ho-vedsakelig lærd bibliotek. Noget
folkebibliotek i moderne forstand var det ikke
og kunde det ikke være.
Men hovedstaden var jo på den tid uten
noget offentlig bibliotek, og det’var derfor
helt naturlig at den Deichmanske gåve blev
mottatt med almindelig giede. Ikke minst
viste regjeringen, som mottok gaven på
byens vegne, interesse for biblioteket og
»skjænkede det sin særdeles Beskyttelse
og Understøttelse». I juni 1780 skrev
således det danske kanselli til doktor
Johannes Møller ved Skien at »Geheimeraad
Levetzau og biskop Schmidt herfra i Dag
ere blevne tilskrevne, at Kongen paa det
allernaadigste anbefaler Dem den ømmeste
og inderligste Omhue for, at Donators
Hensigt paa den fuldeste Maade opnaaes,
og at De derfor . . . endelig udfinder et
got og anstændigt publique Sted, hvor det
ikke alene kunde opsættes, men og med
Donators Berømmelse . . . ved en Tale
af Biskopen høytidelig indvies og andre
derved opmuntres» . . . »Paa Grund
heraf», skriver doktor Møller, »blev 4
Værelser i den Kongelige Hofrets Gaard i
Christiania anstændig og smukt indrettede,
for at imodtage Bibliotheket med meere.»
Om bibliotekets åpning meddeler
Norske Intelligenz-Sedler: »Onsdagen den
12te Januarii (1785) blev det
Deichmanske offentlige Bibliothek i Christiania, i
en anseelig Forsamling af Stedets høyeste
Rangs-Personer og Embedsmænd, indviet
ved en Dansk Tale af Hans Høyædle
Høyærværdighed Hr. Biskop Schmidt,
efter at Hr. Conrector Rosted som
Biblio-thecarius havde Dagen tilforn inviteret
dertil ved et Program.»
Efter tidens skikk blev den edle donator
hyldet i et pompøst dikt, hvorav
begynnelsen hitsettes:
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
