Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - H. C. Andersens Hus i Odense. Af Chr. M. K. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Af. K. Petersen
Hjørnet af Hans Jensensstræde og
Bangs-boder som et ikke ombygget beskedent
i-Etages Hus, og i St. Hans Sogns
Kirkebog stod der, at i det var Digteren født
den 2. April 1805. Det blev da dette Hus,
som Byraadet købte.
20 Aar senere kunde H. G. Olrik paavise,
at Kirkebogens Notat om Fødestedet er en
Tilføjelse, der er sket i Henhold til gamle
Folks Udsagn kort efter, at Andersen den
6. December 1867 var bleven sin Fødebys
Æresborger. Der er saaledes ingen skriftlig
Garanti for, at Museumsbygningen er
Andersens Fødested; men der er heller ikke
noget afgørende Bevis for, at han er født
et andet Sted. Hans Forældre havde først
holdt Bryllup 2 Maaneder, før han kom
til Verden, og Mandtalslisterne viser, at de
saa sent som November 1805 endnu ikke
havde faaet eget Hjem. Helt uden
paa-viselig Forbindelse med H. C. Andersen er
»Fødestedet» dog ingenlunde. Hans
Mormoder boede her i Januar 1802, men
flyttede til Bogense i sidste Halvdel af 1804,
hvorefter hendes lille Lejlighed overtoges
af Anna Nomens, Enken efter en yngre
Broder til Andersens Farmoder. Under alle
Omstændigheder faar man et fuldt
paalide-ligt Indtryk af, hvor fattigt et
Samfundslag Forældrene tilhørte, naar man
betragter det låve Bindingsværks Hus med
de 7 Smaarum og hører, at det i 1805
afgav Bolig til 5 Familier, bestaaende af
10 Personer.
Om det planlagte Museums Opgave kunde
der ikke være Tvivl. Det gjaldt om at
skabe Samlinger, der kunde give et levende
Indtryk af Eventyrdigterens særprægede
Personlighed, af hans Kamp for at naa
frem til almindelig Anerkendelse og af den
Berømmelse, der vedblivende ombølger hans
Navn hele Jorden over. Museet skulde virke
som en Række Illustrationer til
Selvbiografien »Mit Livs Eventyr».
Paa den Maade vilde det ikke blot give
Mindet om Andersen større Friskhed og
mere Livskraft; men det vilde tillige
bidrage til, at Læseverdenen faar en dybere
Forstaaelse af hans Digterværker. Det, der
giver de bedste af disse deres store Værd,
er jo, at der staar selvoplevede Realiteter
bag ved den brogede Fantasiverden. Med
Rette har Hans Brix sagt, at de bedste af
Eventyrene »ikke er bleven til ved ørkesløs
Allegorisering eller Fantaseren, og at
Handlingen ikke er skabt af Ønsket om at
spænde eller möre alene; i hvert af dem
er en Draabe af Digterens Hjerteblod.»
Og det er almindelig kendt, at Andersens
Romaner i høj Grad er Selvbiografier i
digterisk Forklædning. Selvom Fortællingen
i Digterværkerne er nok saa levende, vil
derfor indgaaende Kendskab til Andersens
personlige Forhold kunne give Skikkelserne
mere af Livets Fylde og Handlingen større
Troværdighed.
Spørgsmaalet var nu, om der 30 Aar efter
Digterens Død var Mulighed for at skaffe
det fornødne Museumsmateriale. Edvard
Collin, Andersens trofaste Hjælper i alle
Livets praktiske Forhold, havde afgivet
hvad han ejede af Manuskripter og Breve
til Det kongelige Bibliotek. Var der andre
af Digterens Venner, som havde gemt
synlige Minder om ham, og vilde de afstaa
de Ting, de havde gemt som Relikvier, til
Museet?
Heldigvis fandt Borgmester Dithmer, der
med stor Interesse forestod Museets
Grundlæggelse, en fortræffelig Medhjælper ved
Indsamlingen af Materiale. Det var Hans
Brix, nu Professor ved Københavns
Universitet, men dengang Lærer ved en privat
Realskole i Odense. Han forstod ikke blot
at opspore Sager af den største Værdi for
Museet, men vidste ogsaa at vække Ejernes
Sympati for Odense Bys Planer, saa at de
enten skænkede Sagerne eller afstod dem
paa særdeles gunstige Vilkaar. Brix skulde
ogsaa have sørget for den endelige Ordning
af Samlingerne; men 1906 blev han
Adjunkt ved Aalborg Katedralskole, og Ar-
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
