Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Andersen
Arbejder er unegtelig endnu mere elegante
og spirituelle i Formen, men Vilh. Andersen
naar nærmere ind paa Grundtexten, og
hans Oversættelser er efter mit Skøn endnu
mere danske end Dioskurernes er svenske.
Hans Forraad af danske Ord og Vendinger
er uden Bund, der er over hans snart
flydende, snart knortede Vers en Duft af
danske Haver og Møddinger, saa man
stundom maa holde sig for Næsen. Som
kunstnerisk Bedrift lader dette Værk sig
visselig sammenligne med hine berømte svenske
Versioner, den gamle Sjællænder maaler
sig med de unge Skaaninger. — Fra en
anden Side viser Vilh. Andersens dramatiske
Interesse sig i hans talrige
Skuespilanmel-delser og Skuespiller-Portrætter; et Udvalg
er samlet i hans Bog Teater fra 1914; i.
hans litteraturhistoriske Arbejder finder
man derimod intet Spor heraf, den
litterære Teknik er et Felt han i sin Forskning
har ladet ligge.
Det var først i Trediveaarsalderen, han
fandt Vejen ind til sit egentlige Rige. Et
naturligt Instinkt ledede ham, og nogle
Stød fik han ude fra. Hans Landsmand,
den danske Litteraturvidenskabs Primas,
Väld. Vedel, udgav i 1890 sin
Doktordisputats om Guldalderen i dansk Digtning,
og pegede paa de oprindelige Aarer i
nordisk Aandsliv, det tunge rige Gemyt som
først i det nittende Aarhundredes
Begyndelse rigtig kom til Udfoldelse i den
alvorlige Poesi. Vedel paaviste Stammens
Adelsmærker i Oehlenschlægers,
Grundtvigs og Poul Møllers Værk, og det er let
at se Sporene af hans banebrydende
Forskning i den følgende Periode af Vilh.
Andersens Produktion. Men ogsaa sydfra
kom der en Tilskyndelse, da Langbehns
Rembrandt als Erzieher naaede til Danmark,
og efter først at være bleven introduceret
af Georg Brandes vandt Indpas paa
Ungdommens Studerekamre. Midt i
Internationalismens Tidsalder pegede disse Bøger
paa det ejendommelige i de nordiske og
tyske Folkeslags Psyke. Visselig er
Langbehns Arbejde blegt og uauthentisk
sammenlignet med en Kernebog som
Andersens om Poul Møller —- hans Sværmeri for
Tyskheden var noget turistagtig og kom
ikke helt indefra, Manden var ogsaa
Nordslesviger og blev paa sine ældre Dage helt
romaniseret ■— men uden denne Impuls
havde Vilh. Andersen maaske maattet
vente længe paa at blive flot.
Neppe var han sat i Gang, saa faldt
Bøgerne rask fra hans Haand. Først kom
et Bind elegante Stilundersøgelser, Danske
Studier, en af de Bøger som har øvet størst
Indflydelse paa svensk Litteraturforskning.
Dernæst gav han den bedste Biografi
Danmark ejer, den prægtige Bog om Poul
Møller. Med den bør man begynde, naar
man ikke kender ham i Forvejen. Poul
Møller, Digteren af En dansk Students
Eventyr og Glæde over Danmark, havde
Sider som maatte tiltrække en Vilh.
Andersen ganske særligt. Visselig ikke hans
filosofiske Grublen, eller den tilspidsede Form
i hans Tankesprog og Epigrammer; endnu
mindre det Fragmentariske i Personlighed
og Frembringelser hos denne Særling, der
efterlod sig lutter løse Blade og
Papirslapper. Men det Grunddanske i hans Naturel
lokkede den unge Filolog og Psykolog, og
vei ogsaa den Omstændighed, at
Danskheden her fremtraadte i en saa raffineret
Form. Poul Møller havde som sin Biograf
skrevet Latin før han kunde skrive sit
Mo-dersmaal, og Præcisionen i hans Ordvalg
har sin Oprindelse i de mange Aars
Sammenligning mellem danske og latinske
Synonymer. Og det Faste og Karakterfulde i
hans Fysiognomi er ikke uden videre
medfødt. Poul Møller var en Personlighed som
flere Gange gik itu, og blev sat sammen
igen. Deraf Skønheden og Dybden i de
Toner han udtrykte sig i. Muligt var han
en stærkere spaltet og dybere Aand end
Vilh. Andersen vil gøre ham til. Men
Kulturbilledet, Analysen af Digtene og Re-
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
