Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aage Ho uken
Th. A. Müller.
sindige Naturel er hans Produktion ikke
bleven stor. Den er derimod yderst vægtig i
Kvaliteten. Det gælder f. Ex. hans
Smaa-afhandlinger om Ambrosius Stub og Holberg
og hans Bog »Holbergportrætter» (1918), der
foruden en elegant Kildesondring og
Vurdering af de foreliggende Portrætter giver
simpelthen det bedste existerende psykologiske
Billede af Holberg. Det er først og fremmest
Th. A. Müller, vi kan takke for, at det Billede,
som tidligere Slægtled havde dannet sig af
ham, ganske stille er blevet revideret.
Sammen med Folk som Prof. Dahlerup, Carl S.
Petersen, Lektor Alfred Glahn og Dr. Eiler
Nystrøm har han foretaget Arkivundersøgelser,
hvorved en god Portion Legender om Holberg
er blevet aflivet, og saaledes at vi i
Enkeltheder ved mere om ham nu end for blot 25 Aar
siden. Her maa »Holberg-Samfundets»
Virksomhed nævnes. Det har udgivet Værker af
de omtalte Forskere, som klarlægger Holbergs
Arbejde som Boghandler, Godsejer,
Teaterdirektør, Universitetslærer og Kvæstor. Et
originalt Bidrag til Holbergs Karakteristik gav
ogsaa Prof. Carl Roos’ lille Studie over hans
Fabler (1930), der særlig beskæftigede sig
med Holberg og Religionen. Prof. Roos’
Doktordisputats drejede sig i øvrigt ogsaa
om Holberg, nemlig de tyske Oversættelser
af hans Komedier, ligesom han har be-
sørget en fortrinligt kommenteret Udgave af
hans Komedier. —- Den store Biografi af
Holberg savnes stadig, men ingen er i Tvivl om,
at Th. A. Müller er den bedst kvalificerede.
At han ogsaa maatte kunne give den endelige
Behandling af Holbergs Værker i
aandshisto-risk Sammenhæng, er lige saa sikkert — som
en Prøve paa, hvad han evner i saa Henseende,
kan henvises til hans ypperlige Oversigt over
det 18. Aarhundredes Aandsliv i
Samleværket »Det danske Folks Historie» (1928—29).
Hans store Optagethed som Pædagog gør det
dog tvivlsomt, om det lykkes ham, hvilket
enhver Holberg-Ven maa beklage.
Af de mere markante Personligheder, som
omtales udførligere, har jeg gemt
Repræsentanten for Ungdommen til sidst, Vilh.
Andersens Efterfølger som Professor og nu
Indehaver af Väld. Vedels Lærestol, den højtbegavede
Paul V. Rubow, hvem jeg omtalte i den
foregaaende Artikel som Forfatter til den
lærerige sproghistoriske Undersøgelse »Saga og
Pastiche» (1923). Han debuterede som knap
tyveaarig med en Afhandling i »Edda» om
Brandes’ Forhold til Taine og St. Beuve, en
klar og fortrinligt ordnet Analyse.
Doktordisputatsen var »Dansk litterær Kritik i det
19. Aarh. indtil 1870» (1921). Senere er fulgt
Bogen om H. C. Andersens Eventyr (1927),
uden Sammenligning det bedste og mest
træffende, der er sagt om disse Kunstværker,
Essaysamlingen »Litterære Studier» (1928), en
lille Bog om Problemet »Original og
Oversætter» (1929) og »Shakespeare paa Dansk»
(1931). Han har endvidere i stor Udstrækning
studeret Georg Brandes. Om ham foreligger
foruden flere mindre Afhandlinger den lille
Bog »Georg Brandes og hans Lærere» (1927)
og Hovedværket »Georg Brandes og den
kritiske Tradition i det 19. Aarhundrede» (1931)
som mange svenske Læsere kender fra Dr.
Ivar Harries meget udførlige Gennemgang i
Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning 13.
April 1932, optrykt i Dr. Harries Bog
»Orientering» (1933). Rubow er maaske den
største Begavelse, dansk Litteraturforskning
har fostret i den sidste Generation, en ægte
Videnskabsmand, der trods sin Ungdom -—
han er kun 39 Aar — har en Læsning som en
60-aarig bag sig, ikke blot i dansk, men alle
fremmede Litteraturer og Videnskaber, ikke
mindst Filosofi. Han er en lysende Intelligens,
som straks har sin Mening klar og fremsætter
den i en lærd, fremmedordsfyldt Stil, som er
kemisk fri for tyndslidte Fraser og for brugte
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
