Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Ny dansk Lyrik. Av Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
Av Kjeld Elfelt
ET ER UDELUKKENDE
Ungdommen, der har Ordet. Fædrene fra forrige
Aarhundrede har sunget Svanesangen. De
halvældre er ude i en borgerlig og psykisk
Krig, der ikke stemmer Sindet til Sang. De
yngste, der nu taler, har netop erfaret
Tilværelsens smaa, japanske Mirakler: at Katte
faar yndige Killinger, at Kirsebærtræerne
blomstrer, og at den lyslokkede Elskede
giver Kys.
Har man læst og oplevet Aarets Vers, ved
man, at dette Land, Danmark, endnu er en
skærmet og romantisk Krog af Europa, hvor
én og tyve Skud knalder, naar en Prinsesse
fødes, hvor Garden trækker med
Bjørneskind og Musik gennem Gaderne, og Flaget
smælder rødt i Foraarets grønne Bøgeskov,
og hvor Sorgerne — tilsyneladende — kun
er de altfor dyre Løg og ingen Sagomel.
Lyriken er udenfor Dagen i Dag. Den er
enten romantiske Ballader om fortidige
Tildragelser i et legendarisk England (Nis
Petersen); klar og objektiv Landskabslyrik uden
Mennesker og med megen Historie (K. L.
Kristensen); kvindelige
Elskovsbesværlighe-der, nedarvede fra den paradisforviste Eva
(Hulda Lütken), eller Ungdommens
Forbavselse og Fryd over Hverdagens smaa
Velgerninger (Alex Garff).
To Damer meldte sig: Hulda Lütken og
Bodil Bech. Af deres lyriske Bekendelser
lærer man, at Haandværket ikke udføres
værst af kvindelige Hænder. Det gælder om
Kvinderne, at de er mindre blufærdige og
mere naadeløst oprigtige end Modstanderen
— Manden. Grunden kan man tænke sig til,
naar man har læst et Par Linier: for det
kvindelige Hjerte er Eros en vildere og farligere
Skov end for den mandlige Modpart.
Hulda Lütken har valgt en vei parfumeret
Titel til sine Digte: Elskovs Rose, men naar
Bogen aabnes, er Stroferne mere Torne end
Duft. Det der brænder i Bunden af de
tilsyneladende fordringsløse og klare Vers som en sidste
Ild i Ved, er hendes mærkelige Temperament.
Hendes erotiske Ensomhed (og Nederlag?) har
gjort hende lidt bitter, lidt
haanlig-udford-rende, men hun forstaar paa en rolig og
rørende Maade at give sine Følelser Flugt, dels
i lysende Naturbilleder, dels i klagende
Fløjte-lyde, der er mere behersket end hendes
Prosa. Naturen, med Hav og okkergult
Sol-nedgangslys, med Maane og Natteskov,
dækker over hendes kolde, men alligevel
brændende Følelser:
Vinter igen. Et blygraat Hav,
hvor hvide Maager ilsomt flakker.
En gusten Sol, saa bleg som Rav.
Mod Vest en Mur af mørke Bakker.
Mod Solnedgang en øde Ild,
hvor Skove langsomt bliver borte.
Hun sigter ikke altid sine Ord med Omhu,
og vælger ikke altid ved Siden af det
traditionelle: »Hvælv—Skælv» eller »Hvil—Smil»,
men Verset taaler det, fordi noget
uforklarligt stadig brænder igennem den udvendige
Glasur af Ord — og fordi hendes
Fornemmelser er født og tænkt lyriske. Vælger man
et Digt som »Det er Aften derude», føler
man, at selve Stemningen rører ved noget
andet og dybere end det, Ordene siger,
første Gang man hører dem. Man mærker i
sine Nerver, at Hulda Lütken er Lyriker,
ikke af Vilje, men af Hjerte og Natur. Og
dette Digt om ingenting og Længsel, Lyrikens
Urstof, viser os Kvinden bag Verset, viser
os hele Digtsamlingens Værdi som
aaben-hjertig Tale — om en Kvindes Løgn, om
mørkemumlende Nætter, om Angsten for
Kønnet og om alle de store Sorger i Verden,
Elskov, Død og Kærlighedens trættende
Evindelighed.
Det er Aften nu derude.
Sagte Bladet sig bevæger.
Og en Fugl i Træet kalder,
kalder paa sin unge Måge.
Hulda Lütken: Elskovs Rose. Gyldendal. —■ Bodil Bech: Vi der ejer Natten. Gyldendal. — Kaj Munk:
Os bærer den himmelske Glæde. Nyt nordisk Forlag. —■ Alex Garff: Gyldne Grene. Gyldendal. — K. L.
Kristensen: Levende Land. Gyldendal. — Nis Petersen: Til en Dronning. Prior.
39 — Ord och Bild, e årg. g0Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
