Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Daugaard-Jensen
Kajakmænd paa Fangst.
har selvfølgelig ganske forandret
Grønlændernes Levevilkaar. For det første har den
været i Stand til at aftage den Produktion,
som man ikke havde Brug for i sin egen
Økonomi og i Bytte herfor givet saadanne
Ting, som Landet ikke selv kan frembringe,
men som er af livsvigtig Betydning:
Materialier til Huse, Vaaben og Ammunition,
Fangstredskaber, men dernæst ogsaa
saadanne som har lettet det daglige Liv og
gjort det lidt lysere ved Tilførsel af en
Række europæiske Fødemidler: Mel, Gryn,
Sukker, Kaffe, Te, tørrede Frugter o. s. v.
og endelig har Handelen haft sin store
Betydning derigennem, at dens Oplag i
Mis-fangsttider var en Sikkerhed for, at man
kom igennem uden Katastrofer. Det var
ikke ukendt i tidligere Tider, at en
langvarig Misfangstperiode havde medført
Hungersnød, der kunde affolke hele Bopladser,
medens man nu turde stole paa, at
Handelen i saadant Nødstilfælde kunde føre
Befolkningen igennem, indtil der igen kom
gode Tider for Fangsten.
At Handelen kunde spille en saadan Rolle
medførte rent automatisk, at Handelens
Betjente ogsaa blev Landets første
Administration.
Nogen Institution af den Art var ikke
kendt tidligere og havde heller ikke været
følt som en Nødvendighed. Hver Boplads
dannede et afsluttet Hele for sig selv og
blev ledet af Mænd, som paa Grund af
deres personlige Overlegenhed var
selvskrevne til at ordne Pladsens Anliggender.
Og var der en eller anden, som ikke var
tilfreds hermed, saa havde han den Udvej,
som alle havde, nemlig at flytte bort fra
Pladsen, danne sin egen ny Boplads eller
slutte sig til en anden, hvor han befandt
sig bedre.
Denne saare simple Udvej af opstaaet
Uenighed førtes saa vidt igennem, at den
ogsaa gav sig Udslag i, hvad man maaske
kunde kalde Retsplejen. Naar man følte
sig stærkt forurettet, havde man
nemlig kun den Mulighed for at faa
Oprejsning, at man udfordrede den, der var Skyld
i Forurettelsen, til en offentlig Diskussion
om Tvisten. Dette foregik i Form af
Nidviser, som Modstanderne gensidig sang om
hinanden i Overværelse af Pladsfæller og
Naboer, som ved deres Holdning
tillkende-gav, hvem af Parterne der havde sejret
i Diskussionen, og den, der var besejret,
drog da stille bort hen til et andet Sted.
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
