Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Brandesiana. Af Alf Hjorth-Moritzsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Hjort h-M o r i t z s en
meddele deres Vidén, for at Billedet af ham
kan blive det bedst mulige. Bøger som Fru
Rungs og Henri Nathansens har derfor deres
store Berettigelse.
Visse Anmeldere var ved Udgivelsen dydigt
forargede paa den afdødes Vegne — men uden
Grund; det »forsmædelige» i disse Bøger er det
mig med min bedste Vilje umuligt at øjne.
Georg Brandes forringes ikke ved Skrifter
som Fru Rungs og Henri Nathansens; han
taaler adskilligt mere end det. Brandes selv
skulde — om han havde Chancen -— være den
sidste til at forarges. Faa eller ingen har vist
i Danmark dyrket den litterære Anekdote og
Sladrehistorie som han. Er Bøgerne derfor —
som det paastaas — Smædeskrifter, maa man
ønske dansk Litteratur mange Smædeskrifter
af den Art. Man bør være Fru Rung og Hr.
Nathansen taknemlig for det Mod, de lagde
for Dagen, ved frivilligt at udsætte sig for
den Skylle af Bebrejdelser de vidste
uvægerligt maatte komme.
Hvad Aarene ellers bragte i denne Genre
var mest Smaating, pakkede ned i større
Værker, Biografier og Memoirer. Jeppe
Aakjærs 3 Binds Erindringer: »Før det
dages» (1929), »Drengeaar og Knøseaar»
(1929), »Efterladte Erindringer» (1934), Axel
Henriques’ »Svundne Dage» (1929), »Glade
Aar» (1930), »Ja, Tiden gaar» (1931) og
Henrik Cavlings Tobinds-Værk »Efter
Redaktionens Slutning» (1928) og
»Journalistliv» (1930) indeholdt alle værdifulde og
fornøjelige Skildringer af Brandes’ Person,
ligesom Palle Rosenkrantz (»30 Aar paa det
danske Parnas», 1927), Svend Leopold
(»Erindringer fra min første Forfattertid»,
1928), A. C. Meyer (»En Agitators
Erindringer» II, 1933), Carl E. Simonsen (»Af
min egen Roman» I-—II, 1927—28) og P. A.
Rosenberg (»Erindringer», 1934) yder
Bidrag til Vurderingen af hans Værk og Person
— den sidste endog et voldsomt Angreb —,
som det beklageligvis er komplet umuligt her
at komme ind paa. Endvidere meddelte Ejnar
Christiansen i sin Bog fra 1930 »Nogle
Træk af mit Liv og af dansk Teaters Historie»
et Par Breve fra Georg Brandes; »Holger
Drachmann i Breve til hans Fædrenehjem»
(1932) gav interessante Oplysninger om
Drachmanns Forhold til Brandes, og Gyldendals
»Mindebog» (ikke i Boghandelen) fra 1934
indeholdt Breve fra Viggo Stuckenberg til
Brandes. Ydermere skrev Svend Leopold og
Johannes Buchholtz et Par selvstændige
Artikler (i »København» 2. Juni 1928 og
»Politiken» 4. Februar 1929) om deres
personlige Indtryk af Mesteren.
Til den i dette Afsnit behandlede
Brandes-Litteratur, knytter sig endvidere de af
Brandes’ Hustru, Gerda Brandes (død 1931),
nedskrevne Erindringer (»Lyse Minder») om
Samlivet med Georg Brandes, som Datteren
Fru Edith Brandes-Philipp i 1935 lod
trykke i »Politikens Magasin» (12., 20. og 27.
Oktober og 3. Novbr.). Deres udprægede
kvindelige Form og de mange deri meddelte
Breve,gjorde dem ikke mindre interessante for
Litteraturhistorien.
Publikationerne af Brandes’
Efterladenskaber indskrænker sig foreløbig til tre
statelige Samlinger af Avis- og Tidsskriftartikler
(»Liv og Kunst» 1929, »Store Personligheder»
1930 og »Kulturbilleder» 1932) fra Brandes’
sidste Aar, som skylder Redaktør Axel
Fraenckel og Professor Paul V. Rubow
deres Udgivelse, samt til en mindre Samling
Breve fra Georg Brandes til Det gyldendalske
Forlag og Græbes Bogtrykkeri, udgivne som
»Gyldendals Mindebog» 1932, med en smuk
Indledning af Louis Bobé. Endelig har
»Berlingske Tidende» (4. Febr. 1933 og 26.
Januar 1936), »Politiken» (4. Febr. 1930, 31.
Decbr. 1933 og 4. Febr. 1935) °8 »Magasinet»
(23. Juli 1933 og 2. Decbr. 1934) indeholdt
nogle utrykte Breve og Artikler fra Georg
Brandes’ Haand samt en Række Strøtanker,
Brudstykker af en Aforismesamling som Fru
Rung paa Brandes’ Opfordring havde
uddraget af hans Værker, for deraf at gøre en
lille Bog. Brandes var imidlertid ikke tilfreds
med Udvalget, og skriver herom til Fru Rung:
»I Forgaars gennemlæste jeg endelig
opmærksom Samlingen af mine Aforismer. Helt
fornøjet var jeg hverken med mig selv eller
Dem. Ikke med mig, fordi Indholdet er saa
ensidigt, 100 Aforismer om det mytologiske
Væsen, Geniet, knapt een om den skønne og
tidsspildende Virkelighed, Kvinden.»
Som Romanfigur gik Brandes tidligt over i
Skønlitteraturen. Han findes portrætteret i
en Mængde danske, norske og svenske
Romaner og Skuespil. Allerede Fr.
Paludan-Müller brugte ham som Model til sin Dr.
Lind i Skuespillet »Tiderne skifte» (1874), og
lod ham optræde i Trebinds-Romanen »Ivar
Lykkes Historie», og fra da at regne genfindes
han jævnligt som Type, hos saa forskellige
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
