- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
565

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medens Teatret er i Støbeskeen —. Af Robert Neiiendam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens Teatret er i Støb es keen —
Aj Robert Neiiendam

TEATERHISTORISKE VÆRKER
af blivende Værdi er udkommet i Sverige og i
Danmark. I begge Lande kæmper Teatret,
naar dets Maal er Kunst, en haard Kamp for
Tilværelsen, og under denne vendes Tanken
mod Fortiden, da Skuespilkunsten langt
stærkere end nu beskæftigede Menneskenes
Sind. Den svenske Publikation er
Slottsteatrarna på Drottningholm och Gripsholm
(Lindfors Bokförlag, Stockholm; 290 Sider i
Folio), første Del af en imponerende
Billed-bok, som skyldes Intendant ved
Drottningholm-Museet, Dr. Agne Beijer, medens det
danske Værk behandler Dansk Teaterkritik
gennem halvandethundrede Aar, et hidtil
urørt Emne i vor Literatur. Forfatteren er
Dr. phil. Frederik Schyberg, der ligesom
adskillige af sine Kolleger blandt
Teateranmelderne i Fortiden endnu er ung og en af
de mest læste Kritikere i København.

Lad det være sagt straks: Agne Beijers
Værk kan ikke tænkes at udgaa fra noget
andet nordisk Land end Sverige, og det vil
tjene ham til bestandig Hæder ligesom den
Samling, han paa Drottningholm har gjort
offentlig tilgængelig. Det er en national
Publikation og velegnet til at vise Verden
Sveriges Rigdom paa det teaterhistoriske
Billedomraade. Reproduktionerne er
udmærkede, ofte farvelagte, Format og typografisk
Opstilling festlig og imponerende. Her er
gjort en stor Indsats af alle Medarbejdere.

Efter en lærd Afhandling:
»Perspektivscenens historiska förutsättningar», hvori
Agne Beijer har taget Hensyn til de nyeste
Undersøgelser og belyser sin Fremstilling
med Billeder fra fremmede, især italienske
Teatre, gaar han over til sit egentlige Emne,
de to svenske Slotssceners Dekorationshistorie,
som han kalder »Barock och klassicism i
svensk teater». Forfatteren har et dybt
Kendskab til det, han skriver om. Fra Arkiv
og Bibliotek i Ind- og Udland har han næsten
paa arkæologisk Vis samlet utallige
Enkeltheder, som han forener til Beretningen om
Scenernes Indretning i Hoffernes
Skuespilhuse. Men allermest har Drottningholm-

Agne B ei jer.

Museets eminente Billedmateriale og dets
Skat af Dekorationer været hans Kilde.
Han er ikke alene en nidkær, men ogsaa en
begejstret Forsker: »Med vilket raffinemang
förstodo icke den tidens regissörer att
genomföra den dekorativa sammanstämningen av
publik och aktörer!», skriver Agne Beijer
(pag. 83), idet han henviser til Scenebilleder
fra den Voltaireianske Tid. Men mon ikke
disse bedaarende Farvesymfonier opstod saa
nogenlunde af sig selv, naar Skrædderne var
comme il faut, og Farverne blev belyst af
Voksflammernes varme Glød? Rokokoens
artistiske Forfinelse behøvede ingen
Iscenesættelse blandt Publikum. Dens Charme er en
Verden for sig selv.

Agne Beijers store Afhandling er et
Udsnit af Verdensteaterhistorien, bygget op paa
Viden om Dekorationer og Dragter med sta-

565

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 8 14:59:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free