Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - De store danske Højbroer. Lillebæltsbroen och Storstrømsbroen. Af H. G. Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Olrik
tre paa Fyn, der i saa høj Grad er kommet
til at præge Broen.
i Storstrømmen var baade Vandhøjden
lavere og Bundforholdene bedre; af
forskellige Grunde blev denne Bro en udpræget
Staalbro, bygget paa 49 Piller i Strømmen,
og i det hele af en noget lettere (men
derfor ikke mindre solid!) Konstruktion end
Lillebæltsbroen. Og medens denne foruden
et c:a 2 m bredt Fortov for gaaende og en
fælles c:a 6 m bred Kørebane for Vogne
og Cykler har et Dobbeltspor for
Jernbanen, er der paa Storstrømsbroen kun et
enkeltsporet Jernbaneanlæg, en 6 m bred
Kørebane og, ophængt paa Broens Vestside,
et 2 m bredt Fortov, hvor Fodgængere og
Cyklister maa se at forliges. Men da selve
Broen er 3 200 m lang — hvortil kommer
nogle Hundrede Meter ad de høje
Dæmninger, som i Nord og Syd fører op til
Broen — har man regnet med, at naar den
første Nysgerrighed har sat sig, vil
Fodgængernes Antal næppe blive stort.
Anderledes er det paa Lillebæltsbroen, der med
sin c:a 1 180 Meters Længde mellem
Landfagene ikke gør en Spadseretur fra Jylland
til Fyen eller omvendt særlig anstrengende.
Da begge Broer er Højbroer, krævedes
der meget betydelige Rampeanlæg for at
føre Spor og Veje fra det flade Land op i
selve Broernes Højde — det kan derfor
siges, at Broanlæggene i Virkeligheden
begynder i adskillige Kilometres Afstand fra
de Farvande, der skal overskrides, og
mægtige Jordarbejder maatte gaa jævnsides
med Broernes Bygning. Paa
Storstrøms-broens nordre Side er dette særlig
fremtrædende; for at faa det fornødne Tilløb,
gør den Dæmning, som i jævn Stigning fører
til Broen, en Svingning, der ogsaa er
betinget af, at den i Plads er begrænset til
den lille Masnedø — se Luftfotografiet, som
tydeligt viser Forholdet; endda maatte man
her til Afløsning af den gamle Bro over det
0,2 km brede Sund bygge en ny, der for
Skibsfartens Skyld er forsynet med en be-
vægelig Klap paa Midten. Man regner, at
der her til Brug for Ramperne er »flyttet»
c:a 100 000 Kubikmeter Jord, hvoraf det
meste er hentet langvejs fra ovre paa
Sjællandssiden. Overhovedet krævede begge
Broer enorme Forandringer i de bestaaende
Forhold; nye Stationer er byggede i
Fredericia, Middelfart, Vordingborg og ved
Orehoved paa Falster; samtidig bortfaldt baade
de gamle Stationer i Masnedsund, paa
Masnedø og i Middelfart, alle de gamle
Færgelejer i Strib og Fredericia og paa begge
Sider af Storstrømmen er blevet
overflødige og selve Vejnettet omkring Broerne er
fuldstændig nybygget.
Paa Publikum har de to Broarbejder fra
første Færd øvet en uhyre Tiltrækning.
Fra den Dag Lillebæltsbroen blev aabnet
for Trafik — den 14. Maj 1935 — blev den
Maalet for talløse Udflugter fra alle
Landets Egne og det nærmere Udland, ikke
mindst af Motorfolket, hvis Hjemsted
kunde aflæses paa den Mængde af
Automobiler, der parkerede ved Brorestauranten,
og i det smukke Efteraarsvejr har
Tilstrømningen til Storstrømsbroen, efter at den den
26. September i Aar var indviet af Landets
Konge, været kolossal. Det automatiske
Tælleapparat, der her som paa
Lillebæltsbroen registrerer Antallet af Vogne, der har
passeret Broen, er i de siden forløbne Uger
naaet op paa o. 77 000. En væsentlig
Del i de mange Brobesøg maa dog henføres
til selve de skønne Omgivelser, hvori
Broerne er lagt. Og ikke uden Grund, thi
mere typisk ø-danske Landskaber skal man
lede om. Forskellige er de ogsaa: ved
Lillebælt er det, ved Siden af selve Broens
imponerende Højde, Nedblikket paa Bæltets
hastigt strømmende Vand, der mest
betager, og derhos den skønne Udsigt til de
bøgeskovklædte Kyster paa Fynssiden, som
mod Nord afsluttes af Middelfarts røde
Tage, mens paa den modsatte Bred det
jyske Landskabs kraftige Former gør sig
stærkt gældende. Intet Under, at den lille
634
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
