Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - To islandske Digterprofiler. Þórbergur Þórðarson og Halldór Laxness. Af Chr. Westergaard-Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To islandske Digter profiler
P br b ergur Pordarson og Halldor Laxness
Af Chr. Westergaard-Nielsen
’ AALÆNGE der har været islandske
Digtere, har det været en Livsbetingelse for
dem at søge uden for Island. De gamle
Skjalde drog til den norske Konges Hof og
derfra videre ud i Verden. Islands
Romantikere besøgte ogsaa Udlandet (især
Danmark) i rigt Maal, men her var Formaalet,
selvfølgelig oftest latent, at tilegne sig de
nyere Strømninger i Aandslivet og saa senere
lede dem ind over de hjemlige Strande for
at frugtbargøre den gamle Digtning. I vor
Tid er Island atter begyndt at gøre sig
kraftigt gældende paa Litteraturens
Verdensmarked. Med Støtte i den hjemlige Litteratur
skriver Forfattere som Gunnar Gunnarsson
og Kristmann Guömundsson deres Romaner
paa Dansk og Norsk og kan vel kun regnes
med til den danske og norske
Litteraturhistorie, i hvert Tilfælde naar man anlægger
et formalistisk sprogligt Synspunkt. Begge
optræder de dog i høj Grad som Formidlere
af islandsk Aandsliv og Digtning, Kristmann
Guömundsson ved i sine Skildringer at søge
det islandske Milieu og den islandske
Mentalitet, Gunnar Gunnarsson dels ved at vælge
islandsk Milieu (for Ex. »Salige er de enfoldige»),
og dels ved at søge sine Emner i islandsk
Historie og Tradition (»Edbrødre» fra
Land-nåma og Sagaerne og »Jön Arason» paa
Baggrund af E>orkell Bjarnasons
Reforma-tionshistorie og Påll Eggert Ölasons »Menn
og menntir»). Oftere klæder han dog sin
skabende Digterfantasi i mer eller mindre
hjemmegjort og romantiseret Klædebon
(»Borgslægtens Historie» og »Edbrødre»), og
ejendommeligt nok er det netop disse sidste
Romaner, der har opnaaet den danske og i
videre Forstand den europæiske Læseverdens
Yndest.
Gunnar Gunnarsson er ikke den første, der
har arbejdet paa at bringe det islandske
Element ind i skandinavisk Litteratur, men
det er ham, der frem for alt har givet den
moderne skandinaviske Læseverden Smag paa
islandsk eller »islandiseret» Litteratur. Den
af Aar lidt ældre Guömundur Kamban har
fulgt det Gunnar Gunnarssonske Eksempel
med sine Romaner og Skuespil og har saa godt
som altid haft en særegen Evne til at sikre
sig Kritikkens Velvilje og dertil Forstaaelsen
af det forlagstekniske (Georg Brandes’
Forord til den amerikanske Udgave af »Hadda
Padda» og den afgjort gode Optakt til den
ellers højst kedsommelige 4-Bindsroman
»Skålholt»).
Roman og Drama er foreløbig de eneste
islandske Litteraturformer, der i større Stil
har kunnet finde Vej til Udlandet. Islandsk
Lyrik er desværre ingen Eksportvare, var den
det, vilde gudbenaadede Lyrikere som Einar
Benediktsson og DaviD Stefånsson
forlængst have indskrevet deres Navne paa den
skandinaviske Stjernehimmel i samme
udødelige Blokskrift som Karlfeldt og Fröding.
Den indre Udvikling, Island efter 1918 har
undergaaet og endnu undergaar, maa
uvil-kaarlig sætte sit Præg ogsaa paa Digtningen.
Begrebet »det moderne» kom her som paa
Aandslivets øvrige Omraader til at være
bestemmende, og Kampen mellem det
traditionelle og det nye førtes paa Litteraturens
forskellige Felter, ofte i det skjulte. De
expatrierede Forfattere, der i nogen Grad
maatte betragtes som tabte for Fædrelandet,
kom imidlertid ikke til at betyde nogen
katastrofal Aareladning; tværtimod, Sansen for
det nye levede videre, maaske netop bestyrket
og forøget ved at springe dette Led over;
Digtningen er Folket i Blodet baaret, og der
fremstaar en ny Digterslægt, til hvis typiske
Repræsentanter I>örbergur Ipöröarson og
Halldor Laxness hører; af disse to har den sidste
allerede grundlagt sin europæiske
Berømmelse.
I>örbergur IpörBarson vil være Læseverden
uden for Island aldeles ubekendt, hans
Produktion er desværre af vanskelig oversættelig
Art; men til Gengæld er hans Indsats i
islandsk Litteratur overordentlig betydelig.
I?örbergur E>6röarson er født 1898 og
opvokset i Suöursveit paa Sydøstisland. Han
debuterede for Alvor i 1924 med »Bréf til
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
