Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - To islandske Digterprofiler. Þórbergur Þórðarson og Halldór Laxness. Af Chr. Westergaard-Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To islandske Digter profiler
paa.» Inspirationen kommer over ham, som
han staar midt i Sildelosningen, han faar
Krampeanfald, griber en Tøndebund, finder
en Blyant frem og begynder at nedkradse et
Elskovsdigt paa Tøndebunden, fører den op
for sine nærsynede Øjne og forkynder sit
sidste Produkt for alt Folket. Da han kommer
hjem om Aftenen, sætter han en Strop i
Tøndebunden og hænger den op over sin
Seng.
Og saaledes mange flere. En Del af disse
yngre og ældre Genier er Forfatteren i
Forvejen bekendt fra Unuhuset,
Garöar-stræti 4, i Reykjavik, der var Samlingsstedet
for den islandske Litteraturs Udøvere. Solon
i Slunkariki, »der er en af disse kærnefulde,
ærlige Islændere, der i gamle Dage tjente
Brødet i deres eget Ansigts Sved og alligevel
ikke digtede værre end de andre», Jon
Strandfjeld og Påll spekulant Borgfjörö m. fl. er
hver for sig skarpt tegnede Originaler paa
Sildeplanets farverige Scene. Hertil kommer
saa Fortælleren selv, E>örbergur ]?6röarson,
»ham, der skrev Digtet »Nat» paa Forsiden
af Bladet Isafold», den rene af Hjærtet, med
rød Haarlurk og opretstaaende Næse. Disse
unge Genier, det er Islands Adel.
Bogen er i det ydre formet som noget i
Retning af en Kærlighedsroman, dog uden at
Genstanden for Forfatterens lidenskabelige,
rene Kærlighed overhovedet viser sig paa
Scenen, og uden at de brændende
Elskovs-problemer, som for Eks. om Gavnligheden af
at stryge Pigen ned ad Nakken og lign.
kommer Løsningen synderlig nærmere.
Foruden »Brev til Laura» og »Islandsk
Adel» kan af T>örbergur l>öröarsons Værker
nævnes Digtsamlingen »Hvrtir hrafnar» (Hvide
Ravne) (1922), der indholder adskilligt nyt,
blandt andet i Formen, saaledes et Par
»futuristiske» Digte, bemærkelsesværdige er her
ogsaa Travestierne paa ældre islandsk
Digtning (Edda), og »Pistilinn skrifaSi —»
(Epistlen skrev —) (1933), en Samling Breve,
hvoraf det saakaldte »Baöhiisbréf»
(Badeanstaltbrevet) er blevet særlig kendt.
S>orbergur J?6röarson var Medarbejder ved
den store islandsk-danske Ordbog (Blöndals
Ordbog) og fortsatte senere selvstændig sin
Virksomhed som Ordindsamler, fik Støtte
hos Altinget, planlagde en systematisk,
fuldstændig islandsk Ordsamling og skrev en
Vejledning for sine Medarbejdere,
»LeiSar-vfsir um oröasöfnun» (1922). Hertil kommer,
at han er ualmindelig vel belæst i den is-
Pörbergur Pördarson.
landske Litteratur fra Middelalderen op til
vore Dage og endvidere enthusiastisk
Esperantoforkæmper. Hans Arbejde med Sproget
er saaledes mangesidigt bestemt, men han kan
paa ingen Maade siges at være hæmmet deraf
i sin Sprogbehandling. 1’örbergur 1’öräarson
er i Modsætning til saa mange af sine skrivende
Landsmænd ikke streng Purist og har sikkert
et langt større Forraad baade af hjemlige
og fremmede Ord end de fleste andre. Han
optager ofte folkelige Ord, mange Gange af
fremmed Oprindelse, selv om de maaske har
levet i det islandske Folks Mund helt siden
16. og 17. Aarh. Mrbergur Uöröarsons Force
ligger i det hele taget i hans radikale
Sprogbehandling, og han har derfor kunnet
paavirke sin Samtid i ikke helt ringe Grad,
Laxness tør saaledes sikkert siges at have
ikke saa ganske faa af sine
Stilejendommeligheder fra ham.
Naar nye Epoker indledes, det være sig i
litteraturhistorien eller inden for enhver
anden Gren af Menneskehedens Historie, gaar
det sjældent helt stille af. Da »Bréf til Låru»
kom i 1924, blev den først af mange betragtet
som udsprunget af en lidt utilregnelig Origi-
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
