Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
En Krabbe render rask af Sted
paa skæve Rasleben.
En Ulk har lagt sig træsk paa Lur
bag ved en laadden Sten.
En Sandorm danner Snørkler
af Havbund, den har slugt.
En hvidblaa Vandmand daler
i sagte Faldskærmsflugt.
Erik Bertelsens Digte er (som man hører)
hverken dybsindige eller »livsfilosofiske», men
man kan ikke snyde ham for den velfortjente
Ros, at hans poetiske Billeder er malende og
skabt med Fantasi:
En Sø tar tit et Nap i Klyverbommen
og Sprøjtet stænker som en støvfin Regn,
og Mastetoppen tegner som en Griffel
en snørklet Skrift blandt skæve Himmeltegn,
eller:
Langsomt ind mod Land vi ror,
lægger til ved Broen.
Midtvejs hjemad møder vi
Mor med Dugg paa Skoen.
Næsten ned til Næssets Spids
Nyets Skaal er sunken.
Ofte som en Ost den ses,
overgemt og riinken.
Skønt Landet Danmark er tre Tusind
grønne Øer i Havet, mangler Tidens Lyrik de
Sange, der tør synge, naturligt og med Glæde
i Stemmen, om Blæsten og de blaa Vande.
Erik Bertelsen er altsaa en ny og længe
savnet Musikant i det lyriske Orkester.
3-
Ulf Hoffmanns Usynlige Landskaber og
Tove Ditlevsens Pigesind er to nydeligt
prentede Digtsamlinger, der beviser, at
Gudernes Tungemaal — Verset —• endnu ikke
er helt overdøvet af Krigens Kanonlarm.
Kvinden debuterer, og hendes Vers, der er
langbenede, blonde og undertiden lift
»ranglede», spiller en sødt-indsmigrende
Græse-hoppemusik for Øret. Man kan lide dem, fordi
de, baade frejdigt og undseligt, synger Pigens
og Ungdommens Sang om Haabet og det syv
Gange bekymrede Hjerte.
Ulf Hoffmann har den Fordel fremfor
Tove Ditlevsen, der er ung i Knæene som
For-aarets Græs, at han efterhaanden er udlært i
Kunsten. Usynlige Landskaber er den tredie
Digtsamling siden 1930, der bærer hans Navn
paa Titelbladet.
Ulf Hoffmann er Romantiker med fast Rod
i Fortiden og den bedste Tradition i dansk
Lyrik fra Adam Oehlenschläger til Ludvig
Erik Bertelsen.
Holstein, men han forvalter sin betroede Arv
paa en meget lydhør og selvstændig Maade.
Hans »poetiske» Verden er de mystiske
Tusmørketimer, da Sjælen endnu drømmer før
Dag — om Søvnens usynlige og skønne Egne,
hvor ethvert Mirakel er muligt, fordi
»Øjeblikket er lige saa bundløst som tusinde
Aar», og hvor Mennesket forlenes med et
vidunderligt, næsten profetisk Fjernsyn og
befries for Vægten af sine jordiske
Bekymringer og Livsangst. »Omsider skal jeg svæve
myrelille bort i et Rum, hvis Evighed er
min.»
I sine bedste Digte søger han, paa
romantisk Vis, Trøst — og Legemets Befrielse —
hos Naturen.
Det er en moden og yderst maalbevidst
Kunstner, der taler Versets Sag i Usynlige
Landskaber —■ det gælder ikke mindst et saa
prægtigt Digt som den shelleyske Fantasi:
»En Guldspurvs Vintersang», der er skrevet
»halvt i Søvne, halvt vaagen»:
Bag stivnede Stammer stod Maanen rød.
De frysende Grene fik Feberglød.
Et levende Foraar gled ud af sit Kim.
Og Haven laa badet i Højsommerrim.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
