Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Danmarks Oldtid. Af Einer Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E i n er Andersen
Brønden fra Budsene på Møn,
genopstillet i Nationalmuseset.
vilde det blive ud af den rige og brogede
mangfoldighed, af fundenes til tider monotone
ensidighed, af den uhyre mængde af
specialundersøgelser at skabe den fremstilling, der gav
metode, resultater og nye muligheder i en
for alle tilgængelig form. I første bind af
samleværket Det danske Folks Historie,
redigeret af Aage Friis, Axel Lindvold og M.
Mackeprang (1927), havde Dr. phil.
Johannes Brøndsted skrevet afsnittet om Vort
Folks Oldtidsliv og forhistoriske Minder. Denne
letlæselige, men meget solidt opbyggede
oversigt viste tydeligt, at han var den, der kunde
skrive det værk, der nu foreligger i 3
statelige bind.
Værket bevarer det gamle tredelingssystem:
stenalder (ældre og yngre), broncealder
(ældre og yngre) og jernalder (ældre og yngre),
men giver desuden i sine afsnitsoverskrifter
tydelige angivelser af tidsperiodernes vigtigste
kulturtræk. Den ældre stenalder har således
undertitlen: Samlere, den yngre undertitlen:
Avlere. Betegnelser af samme
karakteriserende art er gennemført for alle afsnits
vedkommende og virker som oversigtsmæssige
hovedsynspunkter, der ikke mindst får
betydning for den læge læser ved som i et hulspejl
at samle afsnittet og ordne det efter en bestemt
linie. Meget oplysende er også de tilbageblik,
der afslutter gennemgangen af hvert enkelt
tidsafsnit. De giver en god opgørelse af de
sikre resultater af forskningen indenfor
tids-området. Der skelnes skarpt mellem det sikre,
det sandsynlige og det, der ikke giver til-
strækkeligt grundlag for slutninger med
bærende kraft. For ældre stenalders
vedkommende oplyses om de mål, der er nået gennem
undersøgelser over klimaskifte, og i
sammenhæng hermed opstilles spørgsmål om
indvandringer af nye stammer,
racebestemmelser og levevis med strejflys over forskellige
ejendommeligheder som f. eks. menneskeæderi.
Yngre stenalders folkevandringer ligger
klarere belyst. Det nye materiale, som
megalitgravene (jættestuer og dysser) stiller til
rådighed, giver det antropologiske studium flere
enkeltheder og sikrere holdepunkter.
Undersøgelser af hjerneskallers bygning og
tandforhold, af trepanerede kranier, af spor af
sygelighed i skeletdele skaber sammen med den
indgående behandling af redskaber, værktøj
og våben, af flintarbejdets teknik og af de
sparsomme levninger af beklædningsstof et
billede af den yngre stenalders folk, rigt på
både lys og skygge og med store muligheder
for videre opklaring gennem nye fund eller
gennem udvidet videnskabelig behandling.
Med metalkulturens indtrængen under sejg
modstand fra det gamle flinthåndværk lægges
grunden til den overklassekultur, der lader
sig påvise gennem de store pragtfund fra
ældre og yngre broncealder, og som, bortset
fra boligerne, giver indblik i de fleste områder
indenfor samfundslivet, fra fabrikation af
våben og værktøj, fra vævning, fletning og
pottemagerkunst, agerbrug og handel til
religion, musik og kunst. Samtidig rejses
spørgsmålet, om denne kultur direkte er
fortsat op gennem jernalderens keltiske tid med
dens nedgang i klima- og samfundsforhold
over den fundrige romerske tid til den yngre
stenalders germanske og nordiske samfund.
Den vældige mængde stof, som fundene
repræsenterer, er anskueliggjort ved et stort
antal fortræffelige illustrationer, der gør det let
for læseren at følge forfatterens forklaringer
og slutninger, men som på den anden side
bevirker, at enkelthederne hober sig op på en
tit næsten uoverkommelig måde, så at den
læge læser kan komme ud for den fare at
drukne i stoffet. Det vil derfor for flere
afsnits vedkommende sikkert være den mest
udbytterige fremgangsmåde at begynde med
de nævnte tilbageblik over perioderne og
benytte de store afsnit som en håndbog, der
kan give den indgående forklaring af de
enkelte fund og deres betydning.
Kan værkets stofmængde til tider virke
overvældende og derved måske trættende,
502
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
