Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Mindelunden ved Jægerspris. En dansk-norsk Nationalpark. Af Vilhelm Slomann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm
Fot. Jonals.
Mogens H einesøn’ s Støtte. 1784.
Anvendelsen af Wiedewelts Motiver — gør
dem helt til Freunds kunstneriske
Ejendom.
Guldberg bestemte, hvem der rejstes
Støtter for; Wiedewelt har skrevet
Forslagslister, der er bevarede; over en af dem
staar: Fra Mallings Bog.
Ved den endelige Udvælgelse er Konger
og Dronninger ikke medtagne: hverken
Knud den Store, Valdemar Sejr eller
Dronning Margrethe. I Monumenthaven hædrer
Kongehuset med Tak sine fremragende
Undersaatter.
Indskrifterne bestaar, med een
Undtagelse, kun i For- og Efternavn, hverken
Høj grevelig Excellence eller Gehejmeraads
titler er medtagne, ikke engång Aarstal for
Fødsel og Død; det er Tidens Humanisme,
der krævede »en endelig, almindelig Lighed
efter Døden». I Jægerspris hænger det ogsaa
sammen med, at det, som hædres, er den
menneskelige Evne, den Genius, som har
udrettet den store og gode Handling; denne
mindes til Efterfølgelse, ikke den indivi-
Slomann
duelle Månd. Derfor udelades ogsaa
Portrætter helt og al Menneskefremstilling.
Ikke to af Monumenterne er ens. Af et
Brev fra Wiedewelt til Arveprinsen
fremgaar, at han vil prøve at bruge »Vores
eget», ligesom »de græske og romerske
Monumenter er prydede med deres Mytologi og
historiske Træk». Derfor finder man ikke,
eller kun yderst sjældent, de klassiske
Motiver, Wiedewelt var inderligst fortrolig med.
Søjlerne er ikke kanellerede, har ikke Baser
og Kapitæler; de bærer ikke Urner og Vaser.
Det forklarer ogsaa det eksperimenterende,
der kan føre til ret vilkaarlige Former.
Men som Helhed viser Monumenterne en
stor Frodighed og billeddannende Fantasi,
særligt i de mange Allegorier, der har Form
som plastiske Vignetter, træfsikre og rige
paa Opfindsomhed og Ynde.
Alle Wiedewelts Monumenter er udført i
ædelt Materiale; en norsk Marmor, der snart
er hvid, eller blaa-aaret — den saakaldte
Lillienskjoldske Marmor — og snart gulaaret
— den Akershus’seske. Den har ikke altid
været holdbar; Freund udførte sine
Monumenter i Bremersandsten eller Granit, men
alt i alt ser de Wiedeweltske Monumenter,
ogsaa hvor de er angrebne af Tidens Tand,
i Kraft af deres farverige, fine, haarde
Materiale saa smukke ud, at det er Synd at
forny dem i Sandsten.
Oldtidens Mænd mindes paa Julianehøj.
Øverst paa Toppen anbragtes en lille norsk
Runesten, alene med et Navn indhugget,
der repræsenterer hele det ukendte Folk.
Fra Middelalderen mindes kun syv
Navne: Ansgar, Absalon, Saxo, Snorre — Island
var jo ogsaa Del af det dansk-norske Rige
— endvidere Niels Ebbesen og Benedict.
Ved sin Størrelse og Placering er Bene-
dicts Monument fremhævet som noget for
sig. Det staar højt og ensomt for Enden af
en Allé og ses imod Roskildefjordens
Strandenge. Paa Støtten læses: Benedict /
Svend Estridsøns Søn / Den broderlige
Kjærligheds ædle Mønster. Under Ind-
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
